Investeringsforeningen Multi Manager Invest - indkaldelse til ordinær generalforsamling


Bestyrelsen for Investeringsforeningen Multi Manager Invest indkalder hermed til ordinær generalforsamling til afholdelse den 21. april 2022 kl. 17.00 med følgende dagsorden:

Dagsorden

1.         Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder ledelsesberetning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar
2.         Forslag fremsat af bestyrelsen – ingen forslag
3.         Valg af medlemmer til bestyrelsen
4.         Valg af revision
5.         Eventuelt

Ad 3.    Samtlige bestyrelsesmedlemmer, cand.jur. Tine Roed, advokat Kim Høibye, direktør Mads Jensen samt direktør Jeannette Kiirdal Madsen er på valg. Alle har erklæret sig villige til at modtage genvalg.

Ad 4.    Bestyrelsen foreslår genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, Dirch Passers Allé 36, 2000 Frederiksberg som revisor.

Den reviderede årsrapport med tilhørende revisionspåtegning er tilgængelig ved henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Den reviderede årsrapport med tilhørende revisionspåtegning fremsendes til alle navnenoterede investorer, der fremsætter begæring herom, ligesom den kan findes på foreningens hjemmeside nykreditinvest.dk.

Tilmelding til generalforsamlingen kan indtil 11. april 2022 ske ved registrering på investorportalen på foreningens hjemmeside eller ved henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V eller på tlf. 44 55 91 10.

Stemmeret på generalforsamlingen kan alene udøves for de andele, som én uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens register over investorer.

København, den 24. marts 2022
Investeringsforeningen Multi Manager Invest



Vedhæftet fil



Pièces jointes

Multi_GF_dagsorden_2022_21_04_2022