DELÅRSRAPPORT 1. KVT. 2022
SELSKABSMEDDELELSE NR. 15/2022
- Forventning om mere end 20% resultatfremgang for hele året uændret
- EBITDA for 1. kvartal steg 9% til DKK 822 mio.
- Logistik løftet af HSF-integration og marginforbedring
- Passageropsving går bedre end forventet
- Fragtmængder i Østersøen sænket af krigen i Ukraine
1. KVT. 2022
- Fortsat højere mængder på fragtfærger
- Opsving på passagermarkeder fortsatte igennem kvartalet
- HSFs resultat som forventet
FORVENTNING 2022
- EBITDA-interval DKK 3,9-4,4 mia. (2021: DKK 3,4 mia.)
- Omsætningsvækst øget til omkring 30% (før 23-27%)
“Vi tilpasser os løbende til udfordringer og muligheder, og er godt på vej til at løfte indtjeningen med mere end 20% i 2022,”
siger Torben Carlsen, CEO.
NØGLETAL | |||||||
2022 | 2021 | 2021-22 | 2020-21 | 2021 | |||
DKK mio. | 1. kvt. | 1. kvt. | ∆ % | LTM* | LTM* | ∆ % | Hele året |
Omsætning | 5.725 | 3.768 | 51,9 | 19.826 | 13.925 | 42,4 | 17.869 |
EBITDA før særlige poster | 822 | 750 | 9,5 | 3.482 | 2.872 | 21,2 | 3.411 |
EBIT før særlige poster | 214 | 278 | -23,0 | 1.249 | 1.003 | 24,5 | 1.313 |
Resultat før skat og særlige poster | 147 | 202 | -27,3 | 980 | 687 | 42,6 | 1.035 |
Resultat før skat | 149 | 192 | -22,5 | 1.026 | 562 | 82,7 | 1.069 |
*Sidste tolv måneder
Ferry Divisions omsætning blev øget af højere fragt- og passageraktivitet samt en stigning i oliepristillæg. Logistics Divisions omsætning steg som følge af købene af HSF Logistics Group i september 2021 og ICT Logistics i januar 2022 samt højere aktivitet og prisstigninger for de eksisterende aktiviteter. Koncernens omsætning steg 52% til DKK 5,7 mia.
EBITDA steg 9% til DKK 822 mio. Det samlede fragt-EBITDA for færge- og logistikaktiviteter før særlige poster steg 10% til DKK 926 mio., primært drevet af vækst i for-retningsenheden Mediterranean, forbedret logistik-indtjening og købet af HSF Logistics Group. Krigen i Ukraine sænkede Baltic Seas fragtmængder og resultat.
Det samlede EBITDA for passageraktiviteter i forretnings-enhederne Baltic Sea, Channel og Passenger faldt 12% til DKK -104 mio. Indtjeningen blev reduceret af genåbningen af Oslo-Frederikshavn-København i et lavsæsonmarked, hvor antallet af passagerer stadig var på vej tilbage efter Covid-19. Effekten heraf oversteg højere indtjening i Channel, hvor alle færger hele tiden har været i drift.
Forventning 2022
Forventningen til omsætningsvækst er øget til omkring 30% i forhold til 2021 på grund af markant højere indtægter fra oliepristillæg samt højere passageromsætning (før 23-27 %). EBITDA før særlige poster er uændret DKK 3,9-4,4 mia. (2021: DKK 3,4 mia.).
Forventningen er uddybet i den engelske udgave af rapporten på side 10.
Se delårsrapporten for 1. kvt 2022 her:
https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q1-report-2022
11. maj 2022. Telekonference i dag kl. 10.00 CET
Adgangskode: 71227226# Telefonnumre til konferencen: DK +45 35445577, US +1 631 913 1422,
UK +44 333 300 0804
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Nicole Seroff, Communications: +45 31 40 34 46
Vedhæftede filer