Mathias Ross solgt til Galatasaray SK


Nasdaq Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2022/10

Aalborg, 8. september 2022


Aalborg Boldspilklub A/S har med øjeblikkelig virkning solgt U/21-landsholdsspiller Mathias Ross til den tyrkiske storklub Galatasaray SK. Mathias Ross tiltræder på en fireårig aftale.

Mathias Ross kom som U/13-spiller til AaB Akademiet fra partnerklubben Aalborg KFUM.

21-årige Mathias Ross havde kontrakt med AaB indtil 30. juni 2025.

Mathias Ross’ transfer påvirker årets resultat fra en forventning om et resultat i niveauet minus 10 til minus 15 mio. kr. til en forventning i niveauet minus 8 til minus 12 mio. kr.

Mathias Ross står noteret for 104 officielle kampe og seks scoringer for AaB og har spillet 32 ungdomslandskampe for Danmark.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Thomas Bælum
Administrerende direktør

For yderligere oplysninger:
Sportschef Inge André Olsen     9272 0270