- Baggrund
SKAGEN AS (SKAGEN) forvalter obligationsfonden SKAGEN Tellus.
SKAGEN besluttede d. 25. august 2022 at lukke SKAGEN Tellus. SKAGEN AS har den 28. oktober 2022 modtaget det norske Finanstilsynet godkendelse af ansøgningen om at afvikle fonden.
Denne meddelelse redegør for investors rettigheder og muligheder i forbindelse med afviklingen af SKAGEN Tellus A.
- Begrundelse for afviklingen
SKAGEN Tellus blev etableret i september 2006. Fonden investerer i stats- eller statsgaranterede obligationer og certifikater over hele verden med tilhørende valutarisiko. Fonden er ikke lykkes med at tiltrække et tilstrækkeligt antal nye kunder de seneste år, og forvaltningskapitalen er faldet til et niveau, som vi anser som for lavt til at opretholde en rentabel drift.
Når mandatet endvidere nu viser sig at være udfordrende at markedsføre, er der begrænset mulighed for at opnå det, vi vurderer som en tilstrækkelig størrelse. SKAGEN har således besluttet at lukke fonden for at varetage vores kunders interesser bedst muligt.
- Konsekvenser for investorerne
SKAGEN er juridisk forpligtet til at suspendere al handel i SKAGEN Tellus A så snart Finanstilsynet har godkendt afviklingen af fonden. Vi har derfor anmodet NASDAQ om suspension, og al handel med SKAGEN Tellus A suspenderes derfor fra og med 28. oktober 2022.
Fondens aktiver vil nu blive realiseret, og der beregnes en slutkurs, som lægges til grund for nettoprovenuet til investorerne.
For investorer med SKAGEN Tellus A i et VP Securities depot vil nettoprovenuet blive overført til depotets tilknyttede bankkonto ca. 3 uger efter denne meddelelse.
Vær opmærksom på, at afviklingen af fonden skattemæssigt betragtes som et salg af investeringsbeviser i SKAGEN Tellus A, og det provenu der modtages, derfor skal indgå som en salgssum når investor opgør sin skattepligtige gevinst eller fradragsberettigede tab for 2022.
Hverken investorerne eller fonden bliver pålagt omkostninger i forbindelse med afviklingen af SKAGEN Tellus A.
Afviklingsopgørelsen bliver revideret af en ekstern revisor, der også skal bekræfte at investorerne ikke pålægges omkostninger i forbindelse med afviklingen af fonden. Investorer kan anmode om en kopi af revisorbekræftelsen ved at sende en mail til legal@skagenfondene.no.
Spørgsmål til afviklingen af SKAGEN Tellus A kan rettes til vores juridiske afdeling på legal@skagenfondene.no eller vores danske kontor på tlf. +45 70 10 40 01 eller kundeservice@skagenfondene.dk.
Venlig hilsen
Søren Risager Rasmussen
Adm. direktør, SKAGEN Danmark
Henrik Rasmussen
Kundechef