Conferize A/S udsteder warrants


Selskabsmeddelelse Nr. 17/2022
København, 30. november 2022


Conferize A/S udsteder warrants

Bestyrelsen i Conferize A/S har i dag besluttet at tildele 90.000 warrants til medarbejdere i selskabet.

Tildelingen sker for at sikre en fælles interesse i selskabets fortsatte vækst og indtjening mellem selskabets medarbejdere, ledelse og aktionærer - og dermed sikre værdiskabelsen i selskabet. 

Udnyttelseskursen for hver warrant er fastsat til DKK 0,10. Hver warrant berettiger indehaveren til at tegne én aktie a nominelt DKK 0,10.

På baggrund af en udnyttelseskurs til DKK 0,10 og ved anvendelse af Black-Scholes formlen, kan den gennemsnitlige værdi af hver warrant beregnes til DKK 0,05 baseret på en rentesats på 2,13% og en volatilitet af Conferize A/S' aktier beregnet til 171,33%.

De tildelte warrants vester lineært frem til ultimo april 2024.

Bestyrelsen blev på generalforsamlingen d. 12. maj 2021 bemyndiget til at udstede op til i alt 11.595.685 warrants til selskabets medarbejdere, direktion og bestyrelse samt til at foretage dertil hørende kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer i tiden frem til d. 11. maj 2026. Der er nu i alt udstedt 7.650.498 warrants under denne bemyndigelse, så der resterer 3.945.187 warrants af bemyndigelsen.


Cvr. nr. 34472742 | conferize.com/investor/

Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310), Gert Mortensen, Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, tlf. +45 30 73 06 67, gmm@bakertilly.dk.

Investorkontakt
Nicolai Bille Krogh, CEO i Conferize A/S, +45 40 61 00 06, ir@conferize.com

Vedhæftet fil



Pièces jointes

Selskabsmeddelelse 2022 17 - Conferize udsteder warrants