RESULTAT AF AKTIETILBAGEKØB


SELSKABSMEDDELELSE nr. 08 - 22. februar 2023
 

DFDS A/S (”DFDS” eller ”Selskabet”) offentliggjorde den 9. februar 2023 et aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 300 mio., som gav Selskabets aktionærer mulighed for at sælge aktier tilbage til Selskabet. Kursintervallet for aktietilbagekøbet udgjorde DKK 245 - 310 pr. aktie.

Tilbudsperioden udløb 21. februar 2023 kl. 16.00 og de indkomne accepter er nu opgjort.

På baggrund heraf har DFDS’ bestyrelse besluttet at tilbagekøbe i alt 1.071.428 aktier til DKK 280 pr. aktie a nominelt DKK 20, svarende til en samlet købesum på DKK 299.999.840.

I overensstemmelse med tildelingsprincipperne angivet i vilkårene og betingelserne for aktietilbagekøbet er alle kvalificerede aktionærer, der har tilbudt at sælge deres aktier til ovennævnte pris, og som har ønsket at sælge 50 eller færre aktier, blevet afregnet fuldt ud. Kvalificerede aktionærer, der har ønsket at sælge mere end 50 aktier, er afregnet pro rata med 85% (afrundet) for den del, der overstiger 50 aktier.

Lauritzen Fonden Holding ApS deltog i tilbagekøbet med salg af 453.536 aktier (svarende til 42,33% af det samlede tilbagekøb).

Handlerne af aktierne vil blive registreret 23. februar 2023 og afvikling af aktietilbagekøbet forventes gennemført 27. februar 2023 via den enkelte aktionærs depotbank eller børsmægler.

Efter afviklingen vil DFDS eje 2.452.956 egne aktier svarende til 4,18% af den samlede aktiekapital.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59


Om DFDS

DFDS leverer færge- og transport services i og omkring Europa og har en årlig omsætning på omkring DKK 27 mia.

For over 10.000 fragtkunder leverer vi høj pålidelighed via vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.

For millioner af passagerer tilbyder vi sikker transport på korte færgeruter og ruter med overnatning.

Vi har 11.500 medarbejdere fordelt på skibe, terminaler, logistikcentre og kontorer i mere end 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.

 

Vedhæftet fil



Pièces jointes

DFDS_DK_NR_08_22_02_2023_SBB_RESULTAT