Copenhagen Capital A/S – Årsrapport 2022


Bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S har behandlet og godkendt selskabets årsrapport for perioden 1. januar – 31. december 2022, hvoraf følgende kan fremhæves: 

  • Årets resultat efter skat udgør kr. 112,2 mio. mod kr. 159,5 mio. for 2021. Resultat før værdireguleringer af ejendomme og gæld samt skat (EBVAT) udgør et overskud på kr. 18,0 mio. mod kr. 16,9 mio. for 2021. Dermed er de udmeldte resultatforventninger indfriet. 
  • Selskabet overskudsgrad er steget til 65,00% i 2022 fra 61,86% i 2021.  
  • Koncernens egenkapital er pr. statusdagen opgjort til kr. 542,6 mio. inkl. minoritetsinteresser mod kr. 485,0 mio. ultimo 2020. Soliditetsgraden udgør 48,24% pr. 31. december 2022 mod 43,17% for 2021. 
  • Resultatet pr. aktie (EPS-D) er kr. 2,11 for perioden mod kr. 3,12 for 2021 og indre værdi pr. aktie (BVPS) kr. 9,08 pr. 31. december 2022 mod kr. 7,57 ultimo 2021. 
  • Dagsværdien af koncernens ejendomme udgør pr. 31. december 2022 kr. 1.025,5 mio. mod kr. 1.112,0 mio. ultimo 2021. Der er ved værdiansættelsen anvendt et vægtet afkastkrav på 3,78% mod 3,66% i 2021. 
  • Rentebærende gæld i ejendommene udgør ultimo perioden kr. 405,1 mio. mod kr. 528,2 mio. ultimo 2021. Loan to value (nettorentebærende gæld i forhold til porteføljens markedsværdi) er pr. 31. december 2022 opgjort til 39,50% mod 47,49% ultimo 2021. Varigheden på den samlede låneportefølje er beregnet til 7,84. 
  • Copenhagen Capital A/S har I 2022 indgået aftale om køb af ejendommene Stadionvej 92-94, 2600 Glostrup og Rådmandsgade 43-45, København N, til overtagelse primo 2023. Selskabet har afsluttet ombygningen af Stavangergade 6, 2100 København Ø. Der er frasolgt 2 ejendomme, Møllegade 3, 2200 København N og Frederikssundsvej 11, 2400 København NV, til priser over de bogførte værdier.
  • Som tidligere udmeldt forventer Copenhagen Capital A/S et resultat (EBVAT) for 2023 mellem kr. 17 mio. og kr. 20 mio. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til dagsværdi og skat. 

”I et udfordrende år, med høj inflation og stærkt stigende renter er vi glade for at kunne præsentere vores hidtil bedste driftsresultat (EBVAT) på kr. 18,0 mio. Det er resultatet af de seneste to års fokus på optimering af driften og styrkelse af kerneforretningen, hvor overskudsgraden er hævet fra 55,49% i 2020 til 65,00% i 2022”. udtaler direktør Rasmus Greis ”Vi har et godt kapitalgrundlag og et stærkt og strømlinet team af medarbejdere, som sikrer at Copenhagen Capital A/S er i en god position i et udfordret marked”.


”Copenhagen Capital A/S har i 2022 oplevet effekten af en vigtig tilpasning af forretningsstrategien og er godt rustet til at møde fremtiden.” udtaler bestyrelsesformand Christian Rossing Lønberg og supplerer ”Vi takker aktionærerne for fortsat opbakning i en periode med stor usikkerhed”.” 

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S
Direktør Rasmus Greis
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: rg@copenhagencapital.dk

Vedhæftede filer



Pièces jointes

Copenhagen_Capital_Arsrapport_2022 copenhagencapital-2022-12-31-da