Meddelelse nr. 6, 2022/23


Halvårsrapport
Pr. 31. marts 2023

Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har dags dato godkendt halvårsrapporten pr. 31. marts 2023.

2. kvartal 2022/23:

  • Basisindtjeningen er kr. 12,2 mio. (kr. 13,6 mio.).
  • Koncernens resultat før skat er kr. 12,1 mio. (kr. 35,3 mio.).

Kvartalets resultat før skat er kr. 0,1 mio. lavere end basisindtjeningen, hvilket skyldes:

  • kr. -2,9 mio. fra dagsværdiregulering af renteswaps og gæld til realkreditinstitutter.
  • kr. 2,8 mio. fra dagsværdiregulering af finansielle aktiver.

Halvåret 2022/23:

  • Basisindtjeningen er kr. 21,7 mio. (kr. 27,3 mio.).
  • Koncernens resultat før skat er kr. 20,3 mio. (kr. 58,0 mio.).

Halvårets resultat er kr. 1,4 mio. lavere end basisindtjeningen, primært som følge af:

  • kr. -5,0 mio. fra dagsværdiregulering af renteswaps og gæld til realkreditinstitutter samt omkostninger til optagelse af realkreditlån.
  • kr. 3,6 mio. fra dagsværdiregulering af finansielle aktiver.

Forventet basisindtjening 2022/23:

For regnskabsåret 2022/23 forventes på indeværende tidspunkt en basisindtjening i niveauet kr. 38 mio., hvilket er identisk med den seneste udmelding i selskabsmeddelelse nr. 4, 2022/23 af 24. februar 2023.

Basisindtjeningen fastholdes således i niveauet kr. 38 mio., idet den for andet halvår 2022/23 forventes at blive påvirket af lavere kursavancer, forøgede finansieringsrenter samt en negativ udvikling i nettogevinst/-tab på pantebreve, som delvist opvejes af forøgede indtægter fra investeringsejendomme.

  • Dagsværdiregulering af renteswaps og finansielle aktiver indgår ikke i basisindtjeningen og vil frem til 17. maj 2023 påvirke årets resultat før skat med kr. -2,7 mio. Beløbet er fordelt med:
    • kr. -1,4 mio. for første halvår, jf. ovenstående.
    • kr. -1,3 mio., der vedrører dagsværdiregulering af obligationer, renteswaps og gæld til kreditinstitutter i perioden 1. april - 17. maj 2023.

Øvrige væsentlige begivenheder i kvartalet:

For det betingede salg af ejendommen Naverland 3-5, 2600 Glostrup har Selskabet i meddelelse nr. 5, 2022/23 af 16. marts 2023 oplyst, at der ikke forventes at foreligge en endelig og upåanket lokalplan inden den 31. december 2023, hvorfor parterne indgik aftale om en forlængelse af den forventede overtagelse til senest den 30. september 2024.

Eventuelle henvendelser vedrørende halvårsrapporten kan rettes til direktør Jannik Rolf Larsen
(tlf. 3332 5015).


Vedhæftet fil



Pièces jointes

fonds.medd. 31. marts 2023