I forlængelse af meddelelse den 27. marts 2024 med advisering om planlagt suspension meddeles det hermed, at al handel med beviser i nedenstående afdelinger suspenderes fra og med i dag fredag den 5. april 2024 til og med fredag den 12. april 2024:
Afdeling | ISIN-kode | OMX Shortname |
MW Compounders | DK0061294394 | IAIMWC |
MW Compounders Akkumulerende | DK0061804341 | IAIMCA |
Strategic Danske Aktier | DK0060889962 | IAISDKAKT |
Peruma Invest Globale Aktier | DK0061804267 | IAIPGA |
Regulær Invest Nordiske Aktier | DK0062267282 | IAIRIN |
FormueFyn Skandi+ | DK0062271474 | IAIFFS |
Suspensionen af afdelingerne forventes ophævet mandag den 15. april 2024 kl. 09:30.
Suspensionen af afdelingerne har til formål at beskytte investorerne. I forbindelse med ændringen af depotselskab vil det i en periode ikke være muligt for afdelingernes investeringsrådgivere at handle afdelingernes investeringer og likvide midler, før disse er overført til og afstemt med Jyske Bank A/S som det nye depotselskab. Suspensionen sker således for at sikre, at investorer ikke handler til misvisende kurser.
Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til undertegnede på telefon 38 14 66 00.
Med venlig hilsen
Niels Erik Eberhard
Direktør