ALK opjusterer forventningerne til omsætning og indtjening i 2024


ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKBLF) har i dag annonceret, at forventningerne til helåret er blevet opjusteret som følge af bedre end forventet salgsudvikling i andet kvartal og forbedrede udsigter for resten af året.

  • Omsætningen forventes nu at vokse med 12-15% i lokale valutaer (tidligere: 10-13%).
  • EBIT-marginen forventes nu at stige til 18-20% (tidligere: 17-19%) ift. 14% i 2023.

Forventningerne til omsætningen for helåret opjusteres primært som følge af et fortsat stærkt momentum i tabletsalget, bedre udvikling i salget af SCIT/SLIT-dråber samt bedre prisudvikling i dele af Europa.

Opjusteringen af forventningerne til indtjeningen skyldes den højere forventede omsætning og fortsat operationel gearing. Resultatforventningerne indeholder fortsat engangsomkostninger på ca. DKK 60 millioner relateret til optimeringsinitiativer, som tidligere kommunikeret. Den seneste opdatering om Kina (jf. selskabsmeddelelse 13/2024) ændrer ikke ved disse opdaterede forventninger.

Peter Halling, CEO kommenterer på opjusteringen: ”Vi glæder os over det fortsat stærke momentum i vores kerneforretning, hvilket afspejler en stigende efterspørgsel på allergiimmunterapi til mennesker med ukontrollerede allergier. Opjusteringen af forventningerne til 2024 afspejler primært forbedrede udsigter for Europa på tværs af markeder.”

ALK offentliggør sit halvårsregnskab den 23. august 2024.

ALK-Abelló A/S

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. +45 4574 7527, mobil +45 2261 2525
Medier: Maiken Riise Andersen, tlf. +45 5054 1434

Om ALK
ALK er en specialiseret global lægemiddelvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergivaccination og andre produkter og services til mennesker med allergi og allergilæger. ALK har hovedkontor i Hørsholm og beskæftiger omkring 2.900 medarbejdere på verdensplan. Selskabet er noteret på Nasdaq Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

Den danske meddelelse er en oversættelse af den engelske meddelelse. Den engelske meddelelse er den til enhver tid gældende version.

Fremadrettede udsagn
Denne meddelelse indeholder udsagn om forventninger til fremtidig udvikling, herunder fremtidig omsætning og driftsresultat samt forventede forretningsmæssige begivenheder. Sådanne udsagn er i sagens natur usikre og forbundet med risici, da forskellige faktorer – hvoraf flere ligger uden for ALKs kontrol – kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de forventninger, der udtrykkes i meddelelsen. Sådanne faktorer omfatter blandt andet, men ikke udelukkende, generelle økonomiske og forretningsrelaterede forhold, herunder retslige spørgsmål, samt usikkerhed om efterspørgsel, prisfastsættelse på produkter, tilskudsregler, myndighedsgodkendelser, samarbejdspartneres planer og prognoser, valutakursudsving, konkurrenceforhold samt afhængighed af leverandører. Hertil kommer risici relateret til råvareindkøb og fremstilling af ALKs produkter. ALK påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn for at afspejle efterfølgende begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelse, medmindre det kræves af lovgivningen.

Vedhæftet fil



Pièces jointes

FM_14_24DK_21062024_final