Totalkredit A/S Delårsrapport 1. halvår 2024


 
Til        Nasdaq Copenhagen A/S
og pressen
14. august 2024


Nykredit offentliggør i dag delårsrapport for 1. halvår 2024 for:

Nykredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 48 
Nykredit Realkredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 80 
Nykredit Bank A/S, CVR-nr. 10 51 96 08
Totalkredit A/S, CVR-nr. 21 83 22 78

Koncernchef Michael Rasmussen udtaler følgende i forbindelse med delårsrapporten:

  • Vi kan i dag fremlægge Nykredits bedste halvårsresultat nogensinde. Det er naturligvis meget tilfredsstillende. Det gode resultat skyldes bl.a., at vi har haft vækst og øget vores markedsandele på samtlige forretningsområder i årets andet kvartal. Det medfører en meget tilfredsstillende forrentning af vores egenkapital. Dermed har vi aldrig stået stærkere i vores kerneforretning. Det gode resultat giver os sammen med vores partnere i Totalkredit et stærkt udgangspunkt for at være til stede for vores kunder og understøtte udvikling i alle dele af Danmark.

  • I Nykredit Bank har vi øget vores udlån – især til de større erhvervskunder. Også vores realkreditudlån er vokset – både til private og til erhvervskunder – og i Wealth Management er den samlede formue under forvaltning øget. Resultatet afspejler også, at vores kunder har en robust økonomi. Det har givet en mindre tilbageførsel på vores nedskrivninger. Samtidig er vi lykkedes med at holde et relativt uforandret omkostningsniveau. Vi er desuden hjulpet på vej af udviklingen på de finansielle markeder, der har påvirket vores beholdningsindtjening positivt.

  • Det gode resultat er på trods af en relativt lav aktivitet på boligmarkedet i starten af året. Samtidig er vi i mindre grad end vores konkurrenter hjulpet af det højere renteniveau. Det skyldes, at realkredit fylder væsentligt mere i Nykredit, end bankprodukter gør. For 2024 forventer vi et samlet årsresultat på 10,5-11,5 mia. kr. for Nykredit-koncernen. Det er på niveau med vores resultat for 2023, der var Nykredits bedste nogensinde. Det endelige årsresultat afhænger dog bl.a. af udviklingen i den globale økonomi, hvor geopolitiske spændinger giver en lav sigtbarhed. Samtidig ser vi en øget volatilitet på de finansielle markeder, og tilsammen skaber det usikkerhed om vores rammevilkår.

  • I starten af året har vi øget KundeKroner, som er en rabat på bidragsbetalingen, til 0,20% fra 0,15%. Dermed har vi gjort det endnu billigere for vores kunder at have deres boligfinansiering hos os. Samtidig har vi sat renten på en række produkter ned, så det i dag er endnu mere attraktivt for vores kunder at have deres lån hos os. Derudover tilbyder vi attraktive renter på både indlån og udlån. Det gælder især til boligkøb eller grønne formål. Som følge af det gode resultat indstilles det på ekstraordinær generalforsamling, at Nykredit udlodder et ekstraordinært udbytte på 2,2 mia. kr. til sin ejerkreds. Det vil kunne bidrage til, at vi fortsat kan vise vores kunder alle de fordele, der er forbundet med at være kunde i en foreningsejet finansiel virksomhed.

Udvalgte forhold fra delårsrapporten for 1. halvår 2024:

  • Nykredit har i 1. halvår 2024 haft en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 13,2%.
  • Nykredit Banks udlån er steget fra 92 mia. kr. ultimo juni 2023 til 97,4 mia. kr. ultimo juni 2024.
  • Totalkredits realkreditudlån er i nominel værdi steget fra 875,1 mia. kr. ultimo juni 2023 til 886,2 mia. kr. ultimo juni 2024.
  • I Wealth Management er formue under forvaltning øget med 15% siden ultimo juni 2023 og udgjorde 496 mia. kr. ultimo juni 2024.
  • Nykredit har fortsat en meget solid kapitalisering med en egentlig kernekapital på 19,9%.
  • Nykredits omkostningsprocent er faldet siden ultimo juni 2023 og udgjorde 29,5% ultimo juni 2024.
         Mio. kr.
Nykredit-koncernen      
  1. halvår
       2024
1. halvår
2023
Udvikling
Netto renteindtægter6.0096.0054
Netto gebyrindtægter1.3581.30652
Wealth Management-indtægter1.3421.197145
Nettorente vedrørende kapitalisering1.207891316
Nettoindtægter vedrørende fordelsprogrammer-278-215-63
Handels-, beholdnings- og øvrige indtægter1.625813812
Indtægter 11.262 9.996 1.266
Omkostninger3.3253.213112
Forretningsresultat før nedskrivninger7.937 6.783 1.154
Nedskrivninger på udlån-84-11531
Forretningsresultat 8.021 6.898 1.123
Forretningsmæssigt udgåede derivattyper1273295
Periodens resultat før skat8.149 6.929 1.220
Skat1.6541.539115
Periodens resultat 6.495 5.391 1.104

For yderligere kommentarer kontakt Nykredits pressechef, Orhan Gökcen, på tlf. 31 21 06 39.

Vedhæftet fil



Pièces jointes

Totalkredit_Q2_24_2024-08-14_DA