KØBENHAVN, Danmark, 26. september 2024 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) opjusterer sine økonomiske forventninger til 2024.
På baggrund af den i dag offentliggjorte ordre på selskabets mpox-vaccine samt yderligere indgåede ordrer, kombineret med et forbedret resultat inden for Travel Health samt i øvrige dele af forretningen, forventer Bavarian Nordic nu en omsætning på mellem DKK 5.400 mio. og DKK 5.800 mio. og EBITDA på mellem DKK 1.450 mio. og DKK 1.700 mio.
Omsætningen fra Travel Health forventes nu at udgøre ca. DKK 2.200 mio. Indenfor Public Preparedness forventes en omsætning på mellem DKK 3.000 mio. og DKK 3.400 mio. og øvrig omsætning forbliver uændret på ca. DKK 200 mio. Forventningerne til Public Preparedness er baseret på indgåede ordrer samt en række mindre ordrer, der forventes inden længe. Omsætningsintervallet er udtryk for usikkerhed omkring tidspunktet for leverancer, hvilket blandt andet afhænger af paratheden til at modtage og håndtere mpox-vaccinerne i modtagerlandene.
Siden WHO’s erklæring af mpox som en global sundhedskrise i sidste måned, har Bavarian Nordic arbejdet intensivt med interessenter verden over for at gøre vacciner tilgængelige for de berørte lande, og har som led i disse aktiviteter blandt andet udskudt leveringen af allerede indgåede ordrer til en værdi af mere end DKK 600 mio. til 2025 for at frigive kapacitet på den korte bane. Dette beløb vil komme oveni allerede indgåede ordrer for 2025.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppe- og mpox-vacciner, som er blevet udviklet gennem vores mangeårige partnerskab med den amerikanske regering, og har en stærk produktportefølje af rejsevacciner samt vacciner mod endemiske sygdomme. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, rss@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 61 77 47 43
Selskabsmeddelelse nr. 34 / 2024
Vedhæftet fil