RTX Formand Peter Thostrup søger ikke genvalg på generalforsamlingen i januar 2025


Nørresundby, den 28. november 2024
Selskabsmeddelelse nr. 46/2024

Som led i det generationsskifte, som bestyrelsen annoncerede forud for den sidste ordinære generalforsamling i januar 2024, vil Formand Peter Thostrup ikke søge genvalg til bestyrelsen på RTX's ordinære generalforsamling den 31. januar 2025. Peter Thostrup har siddet i bestyrelsen siden 2009, og anses derfor ikke længere for at være uafhængig.

“Det har været et privilegium at arbejde sammen med det visionære og dedikerede RTX-team, som har arbejdet utrætteligt for at udvikle innovative trådløse kommunikationsløsninger. Jeg vil også gerne takke mine kolleger i bestyrelsen for deres fremragende og inspirerende samarbejde gennem hele den periode, hvor jeg har siddet i bestyrelsen. Jeg er overbevist om, at RTX's skalerbare forretningsmodel, som genererer omsætning fra langsigtede rammeaftaler med globalt anerkendte B2B-kunder, vil sikre langsigtet profitabel vækst,” siger Peter Thostrup.

Næstformand Henrik Schimmell overtager rollen som formand, forudsat at han efter den ordinære generalforsamling genvælges og støttes af den øvrige bestyrelse. Henrik Schimmell har været medlem af RTX’s bestyrelsen siden 2019, og har været næstformand siden 2022. Han har en baggrund som M. Sc. i Electrical Engineering og Ph.D. fra Danmarks Tekniske Universitet. Henrik Schimmell har bestredet forskellige lederstillinger gennem sin karriere, senest som President for Radiometer. Siden 2023 har han dedikeret sig til at være professionelt bestyrelsesmedlem. Ud over sin rolle som næstformand i RTX er han også bestyrelsesformand hos LRE Medical.

Spørgsmål og yderligere oplysninger:
CFO Mille Tram Lux, Formand for Bestyrelsen Peter Thostrup, Tel. +45 96 32 23 00
RTX’s hjemmeside: www.rtx.dk

Vedhæftet fil



Pièces jointes

RTX SM Nr 46-2024 - 28.11.24 - RTX Formand søger ikke genvalg i 2025