The Board of Directors' decision on a new execution strategy and prioritisation of clinical areas in Reponex Pharmaceuticals A/S.


  
  
  

Bestyrelsens beslutning om ny eksekveringsstrategi og prioritering af kliniske områder i Reponex Pharmaceuticals A/S.
  

13. december 2024
Selskabsmeddelelse nr. 32

 

Pharma Equity Group foretager løbende evaluering af den kliniske pipeline i Reponex Pharmaceuticals A/S (Reponex) ud fra en række fundamentale kommercielle kriterier, herunder medicinsk behov, patientrekruttering, regulatoriske krav, sandsynlighed for succes og krav til både human og monetær kapital.
På grundlag af denne evaluering har Reponex valgt at give følgende udviklingsprogrammer topprioritet: 

  • RNX-051 til tyktarmsadenomer og tyktarmskræft
  • RNX-011 til behandling af bughindebetændelse
  • RNX-041 til behandling af IBD (pouchitis)



De nævnte udviklingsprogrammer, har alle vist relevante, informative og stærke kliniske data, samt har opnået patentbeskyttelse i, de for selskabet, vigtigste geografiske områder.

 
Selskabet og de kliniske samarbejdspartnere har derfor de seneste måneder allokeret betydelige ressourcer til de afsluttende forberedelser og færdiggørelse af studieprotokollerne for indlevering af de kliniske fase 2 forsøgsansøgninger til myndighederne. Forsøgsansøgningerne for RNX-011 og RNX-051 forventes indleveret til myndighederne henholdsvis i starten af Q1-2025 og slutningen af Q1-2025.

 
Reponex implementerer i Q1-2025 laboratoriemodeller, der bygger på blodprøver fra patienter med bughindebetændelse og som anvendes til at bekræfte de sygdomsmekanismer, som RNX-011 påvirker. Via disse resultater vil man teste den rette dosering af lægemidlet på patientens blodprøve og derved generere en løbende datapakke. Initiativet vil ikke blot understøtte de kliniske studier, men muliggøre individualisering af behandlingen af patienter med bughindebetændelse.
 

RNX-041 indgår aktivt i 2. del af det igangværende kliniske fase 2 proof-of-concept studie vedrørende behandling af pouchitis.

 
Studierne udføres som investigator initierede studier (IIT), designet under iagttagelse af guidelines fra FDA og EMA samt forventelige krav fra kommende industrielle licenspartnere. Desuden er det tillagt vægt at studiedesignet muliggør løbende analyser og frigivelse af data.
  
Selskabet arbejder kontinuerligt for etablering af strategiske partnerskaber – en proces der vil fortsætte under studiernes gennemførelse.

 
Selskabet har afblindet proof-of-concept studiet med RNX-021 til behandling af kroniske venøse bensår. Data fra proof-of-concept studiet giver som forventet selskabet væsentlig og værdifuld information til brug for det fortsatte formuleringsarbejde med fokus på optimering af lægemiddelkandidaterne til kommende kliniske studier med RNX-022 og RNX-023.

 
Selskabets lægemiddelkandidater indenfor behandling af kroniske bensår (RNX-022, RNX-023) og Crohn’s Disease (RNX-041) vurderes fortsat som særdeles interessante både klinisk og kommercielt. Disse programmer vil blive søgt gennemført gennem et strategisk klinisk og industrielt samarbejde.

  

For yderligere information, kontakt venligst:

 
 Thomas Kaas Selsø, adm. direktør i Pharma Equity Group A/S, telefon: +45 4022 2114

Christian Vinding Thomsen, bestyrelsesformand i Pharma Equity Group A/S, telefon: +45 2622 7222

Om Pharma Equity Group A/S

Pharma Equity Group er et børsnoteret selskab på Nasdaq Copenhagens hovedliste. Selskabets hovedfokus er på at fremme de forskellige lægemiddelkandidater i sit datterselskab, Reponex Pharmaceuticals A/S. Med et urokkeligt fokus på Health Care er Pharma Equity Groups primære mål at tilføre betydelig værdi til Reponex Pharmaceuticals' forskellige lægemiddelkandidater.

Selskabet er forpligtet til at yde omfattende support, ressourcer og ekspertise til at drive udviklingen og succesen af disse lægemiddelkandidater. Som strategisk partner arbejder Pharma Equity Group tæt sammen med Reponex Pharmaceuticals og prioriterer fremme af innovative medicinske løsninger og banebrydende behandlinger. Først når det fulde potentiale i Reponex Pharmaceuticals er blevet udfoldet, er intentionen om at udforske muligheder for at investere i andre virksomheder. Denne tilgang sikrer et stærkt engagement i de aktuelle medicinske projekter og deres udvikling, samtidig med at den – på længere sigt – forbliver åben for nye strategiske investeringer med henblik på fortsat vækst.

Vedhæftet fil



Pièces jointes

Selskabsmeddelse nr 32 - DK