Dansk Eternit Holding sælger sin aktiepost i Højslev Teglværk


Dansk Eternit Holding A/S (DEH), der er et selskab i FLS Koncernens kerneforretningsområde FLS Building Materials, har solgt sin 50 pct. aktieandel i Højslev Teglværk A/S til teglværksfamilien Piper, der herefter vil være eneejer af virksomheden. Højslev Teglværk, der har en førende position på det skandinaviske tegltagstensmarked, har en årsomsætning i størrelsesordenen 70 mio. kr. med en medarbejderstab på ca. 35 ansatte. Højslev Teglværk har siden starten af tagstensproduktionen i 1983 været ejet i et kompagniskab imellem DEH og Pipers.

Baggrunden for afhændelsen af aktieposten er et led i FLS Koncernens strategi om at fokusere på og koncentrere ressourcerne om Koncernens kernekompetencer.

Salget af aktieposten i Højslev Teglværk er neutral i forhold til EBIT, men medfører en positiv påvirkning af FLS Koncernens resultat før skat og egenkapital i indeværende år.

FLS Industries A/S
Koncerninformation