FLS Industries modtager købstilbud på aktier i NKT Holding


I FLS Industries' delårsrapport (Fondsbørsmeddelelse nr. 18 - 2002, d. 27. maj 2002) meddeles det, at FLS Industries' aktiepost i NKT Holding søges afhændet inden udgangen af juni måned. I forlængelse heraf kan det oplyses, at Aktieselskabet POTAGUA i dag, mandag den 27. maj 2002, har fremsat et købstilbud omfattende 20,1 pct. ud af FLS Industries' samlede ejerandel på 26,3% i NKT Holding.

I følge vilkårene for købstilbudet tilbyder Aktieselskabet POTAGUA at erhverve 5.025.000 stk. NKT Holding-aktier ud af FLS Industries' samlede aktiepost på 6.567.563 stk. til kurs DKK 89 - svarende til et gennemsnit af de seneste tre dages slutkurs på aktien på Københavns Fondsbørs (22. maj til 24. maj 2002). Købstilbudet er gældende til og med tirsdag den 11. juni 2002 kl. 12:00.

FLS Industries' har engageret Nordea Securities som finansiel rådgiver og vil sammen med denne vurdere det modtagne købstilbud og inviterer - som også meddelt i delårsrapporten for 1. kvt. 2002 - eventuelt interesserede i køb af hele aktieposten til snarest at give deres interesse til kende .

FLS Industries A/S
Koncerninformation

Recommended Reading