Regnskabsmeddelelse for første kvartal af 2004


Resultat af primær drift opgjort i kroner for 2004 ventes nu at stige omkring 5%
  • Salget steg med 14% opgjort i lokale valutaer i første kvartal af 2004. Opgjort i kroner steg salget med 8%.
  • Salget af diabetesprodukter steg med 12% opgjort i lokale valutaer, og salget af insulinanaloger alene steg med 94%.
  • Salget af NovoSeven® steg med 20% opgjort i lokale valutaer.
  • Resultat af primær drift steg med 9% til 1.516 mio. kr., mens netto­resultatet på 1.074 mio. kr. var på linje med nettoresultatet for første kvartal af 2003. Resultat pr. aktie (udvandet) steg med 2% til 3,16 kr.
  • Adm. direktør Lars Rebien Sørensen udtaler: "Udviklingen i forretningen i første kvartal bekræfter vores positive forventninger til 2004. Salgs­væksten kommer fortsat primært fra insulinanaloger og NovoSeven®."
  • Bestyrelsen har godkendt et nyt aktietilbagekøbsprogram med en beløbs­ramme på 5 mia. kr., hvoraf det forventes, at der i 2004 vil blive tilbagekøbt aktier til en værdi af ca. 2 mia. kr.
  • Det rapporterede resultat af primær drift for 2004 ventes nu at stige omkring 5% i forhold til 2003 som følge af en gunstigere, men fortsat udfordrende valutasituation i forhold til februar 2004, hvor resultat af primær drift forventedes at blive på niveau med 2003. Novo Nordisk bekræfter tidligere forventninger om en vækst i det underliggende resultat af primær drift på 15% opgjort i lokale valutaer.
Fondsbørsmeddelelse nr. 27 / 2004

Attachments

Læs i PDF format