Unicon eneejer af virksomhedens norske fabriksbetonaktiviteter


Skandinaviens førende betonproducent Unicon A/S, der er et selskab i FLS Koncernen, har indgået aftale med de to norske mindretalsaktionærer i det norske datterselskab Unicon AS, Stange Betong AS og Franzefoss Bruk AS, om en overtagelse af de resterende 45,86 % af aktierne i selskabet.

Unicon sikrer sig med købet af mindretalsaktierne 100 % ejerskab af virksomhedens norske fabriksbetonaktiviteter - aktiviteter der udgør 1/3 af det samlede norske marked for fabriksbeton.
Med købet har Unicon styrket sin position yderligere som markedsledende producent inden for produktion, distribution og salg af fabriksbeton i Skandinavien og Polen.

Købet af mindretalsaktierne er et naturligt led i FLS Industries' salgsmodning af Unicon og Aalborg Portland. (jfr. fondsbørsmeddelelse nr. 8 - 2004).

Unicon er i dag en virksomhed med betydelige aktiviteter i Norge, Danmark, Sverige og Polen.
Virksomheden omsætter i størrelsesordenen DKK 1,5 milliarder og beskæftige 745 medarbejdere fordelt på de fire lande. Unicon har 26 fabrikker i Danmark, 28 i Norge, 8 i Sverige og 9 i Polen.

Parterne er enige om ikke at oplyse transaktionsprisen for aktierne. Aktieerhvervelsen vil ikke påvirke FLS Industries' resultatforventninger for indeværende år.

FLS Industries A/S
Koncerninformationsafd.