Den smukke svane bringer Aalborg Juleakvavit ud til forbrugeren


Stora Enso Packaging Boards
Consumer Boards
FIN-55800 IMATRA, Finland
Tel. +358 2046 121
Fax +358 2046 24716
 
PRESSEMEDDELELSE
15 november, 2005
 
Den smukke svane bringer Aalborg Juleakvavit ud til forbrugeren
 
Danmarks Aalborg Akvavit er velkendt verden over - ligeledes er den specielle juleakvavit emballage. Aalborg juleakvavit produceres i begrænset oplag og hvert 3. år præsenteres den i en ny attraktiv flaske og kartonemballage. Den seneste emballage vandt Pro Carton / ECMA prisen 2005.
 
Aalborg Akvavit produceres af V&S Danmark (De Danske Spritfabrikker), Skandinaviens største producent og leverandør af akvavitprodukter. Firmaets succes er baseret på akvavit familien og i dag leveres de danske akvavit produkter til mere end 100 lande.
 
Sidste udgave af juleakvavit emballagen blev designet som en hyldest til H.C. Andersen i året for hans 200 årsdag. Inspireret af en af H.C. Andersens mest kendte og elskede fortællinger, Den Grimme Ælling. Formen på flasken og kartonens design afbilder en smuk svane. Den vindende kartonemballage er baseret på StoraEnso`s helblegede homogenkarton ENSOCOAT
 
Samlerobjekt
 
Det unikke design understøtter varemærket på en usædvanlig måde. Aalborg Juleakvavit er et samlerobjekt, som blev lanceret første gang i 1982. Mange forbrugere køber 2 flasker, én som drikkes i julen og én som anvendes i samlingen udtaler Martin Bjelgaard, Marketing Manager fra V&S Danmark. Firmaet har en lang tradition i at udfordre emballageindustrien med deres fremadstræbende og store krav til design.
 
Producenten af Juleakvavit kartonemballagen bliver udvalgt efter en konkurrence arrangeret af V&S Danmark i samarbejde med Papermint Design, som har været ansvarlig for at kreere Juleakvavit flaskedesignet i mange år. Ved denne udgave blev Schur Pack Europe valgt som leverandør. Schur Pack Europe har investeret betydeligt i nyt prepress udstyr og nye trykpresser og med deres kreative afdeling af professionelle og erfarne designere løb de af med sejren. Svaneemballagen er et resultat af disse 3 firmaers tætte samarbejde.
 
At designe juleakvavitflasken og kartonen giver virkelig mulighed for stor innovation. Der kræves stor kreativitet, stor professionalisme og konverteringsekspertise samt det rigtige kartonmateriale for at nå den rigtige løsning, understreger Zdenek Musil fra Papermint Design.
 
En stærk kartonemballage med æstetisk appeal
 
Flasken er tung, så det er nødvendigt med en 1. klasses kartonkvalitet med den rette styrke for at opnå en sikker konstruktion. Kartonemballagen består af 3 dele, som er trykt på begge sider. Dette kræver en meget fin overflade på begge sider og kartonen må have en optimal kørbarhed i en kompliceret proces, udtaler Peter Carl, Sales Manager for Schur Pack Europe. Ensocoat`s suveræne trykbarhed giver en enestående visuel effekt, som til fulde udtrykker varemærkets høje standard.
 
Aalborg Juleakvavitemballagen blev vinder af kategorien for drikkevareemballage ved Pro Carton / ECMA prisuddelingen 2005. Stil og elegance var ordene, som juryen brugte for at beskrive den vindende emballage. En anden detalje der blev lagt mærke til var kartonåbningen, som er konstrueret på en sådan måde, at vingerne elegant åbner sig og ydermere giver en visuel effekt.
 
 
For yderligere information:
 
Stora Enso Danmark A/S
Flemming Wulff
Vognmagergade 7
DK-1120 Copenhagen K
DANMARK
Tlf. +45 33 155 815
 
Link til tekst og billede i PDF format:

Attachments

PDF