First North pressemeddelelse 6/2007 20. marts 2007 Zepto Computers A/S - Offentliggørelse af årsrapport 2006 Zepto Computers offentliggør en tilfredsstillende årsrapport for 2006 med en vækst i indtjeningen på 80% i forhold til 2005. Samtidigt har selskabet forberedt sig på en vækst ud i Europa med introduktion på First North, og etablering af nyt selskab i Tyskland. Overblik 2006 - Kapitaltilførsel på DKK 10 millioner og optagelse til handel på First North under Københavns Fondsbørs - Vækst i omsætningen på 28%. Resultatet ligger på linie med selskabets offentliggjorte prospekt - Vækst i resultat før afskrivninger (EBITDA) og i resultat før renter og skat (EBIT) på 80%. Resultatet ligger på linie med selskabets offentliggjorte prospekt. - Etablering af datterselskab i Tyskland - Etablering af partnerskaber på nye markeder ----------------------------------------------------------------------- | TDKK 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | ----------------------------------------------------------------------- | Hovedtal ----------------------------------------------------------------------- | Nettoomsætning 113.039 | 87.910 | 52.771 | 14.823 | ----------------------------------------------------------------------- | Bruttofortjeneste 22.481 | 15.791 | 9.327 | 3.291 | ----------------------------------------------------------------------- | Resultat ordinær primær drift 6.065 | 3.366 | 2.273 | 284 | ----------------------------------------------------------------------- | Finansielle poster -1.088 | -460 | -92 | -92 | ----------------------------------------------------------------------- | Årets resultat 3.839 | 2.121 | 1.467 | 87 | ----------------------------------------------------------------------- ----------------------------------------------------------------------- | Balancesum 41.903 | 27.509 | 9.225 | 3.588 | ----------------------------------------------------------------------- | Investering i materielle anlægsaktiver 988 | 9.290 | 0 | 516 | ----------------------------------------------------------------------- | Egenkapital 18.071 | 5.016 | 2.895 | 589 | ----------------------------------------------------------------------- Selskabets resultat før renter på DKK 6,1 mio. svarer således til det forventede resultat jf. det offentliggjorte prospekt, dateret den 23. oktober 2006. Det foreslås, at årets resultat overføres til næste år. Den fulde årsrapport er tilgængelig på www.zepto.dk, og der afholdes ordinær generalforsamling den 24. april 2007. Den 14. november 2006 blev selskabets aktier optaget til handel på First North. I samme forbindelse tegnede ca. 270 aktionærer nye og eksisterende aktier for i alt DKK 30 mio. Med årets udgang var antallet af aktionærer ca. 440. 2006 blev således året, hvor Zepto Computers fik tilført ny kapital der, sammen med den fortsatte positive indtjening, skal være med til at finansiere en aggressiv vækstplan, som primært omfatter øget markedsføring og ekspansion ud i Europa. Med udgangen af året blev der etableret datterselskab i Tyskland. Kontorets første åbningsdag var dog først 2. januar 2007, hvorfor der først vil være driftsindtægter fra dette selskab i år 2007. Antallet af gennemsnitlige medarbejdere steg fra 31 til 34 i løbet af regnskabsåret. Ved udgangen af regnskabsåret var der 40 ansatte. Efter regnskabsårets udløb d. 31. december 2006 har Zepto Computers erhvervet 51% af aktiekapitalen i Zepto Computers AB, Sverige samt etableret datterselskab i England. Endvidere har Zepto Computers lanceret en ny LCD-TV serie samt indledt virksomhedens historisk største marketing kampagne, som bl.a. inkluderer annoncering på TV2 og TV3. Det nye års første 2 måneder har resulteret i vækstrater på 75% i januar og 122% i februar sammenlignet med samme perioder i 2006, og har bragt selskabet ca. 5% foran den budgetterede omsætning. Med udgangen af februar har selskabet ca. 710 aktionærer, hvilket betyder en stigende interesse for Zepto Computers' aktier. Forventninger 2007 Selskabets ledelse forventer, at den kraftige vækst vil fortsætte med udbygning af den danske forretning samt stigende vækst på de internationale markeder i henhold til selskabets internationaliseringsstrategi. Ledelsen forventer derfor at indfri budget for år 2007 som oplyst i prospektet. Det forventes således, at omsætningen vil udgøre DKK 179 mio., overskud før afskrivninger DKK 8,7 mio. og overskud før renter og skat DKK 7,6 mio. Selskabets ledelse agter endvidere at investere ressourcer i nye teknologier, som kan anses for banebrydende på deres individuelle område. Samtidig søges der teknologiske løsninger, der kan binde det digitale hjem/kontor sammen i stor udstrækning. Venlig hilsen Lasse Frost Adm. Direktør For yderligere information kontakt venligst: Lasse Frost, adm. direktør, Zepto Computers A/S Telefon: 47 37 10 12, Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk Zepto Computers' godkendte rådgiver er: Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen St. Kongensgade 68, 1264 København K Email: zepto@schroderlucas.dk Telefon dir.: 70 27 11 88 Zepto Computers producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Holland, Tyskland, Polen, Luxemborg, England, Portugal, Malta og Spanien. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook producenter på Taiwan, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto Computers konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og teknisk service. For mere information om Zepto Computers besøg www.zepto.com
Offentliggørelse af årsrapport 2006
| Source: Zepto Computers