First North meddelelse 7/2007
23. marts 2007
Indkaldelse til generalforsamling den 24. april kl. 14.00
Bestyrelsen for Zepto Computers A/S indkalder herved aktionærerne til Selskabets
første ordinære generalforsamling efter introduktionen på First North.
Generalforsamlingen afholdes:
Tirsdag den 24. april kl. 14.00 i Høje Taastrup Kommune.
Adressen oplyses samtlige tilmeldte aktionærer senest 14 dage før dato for
generalforsamling.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år
3) Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
4) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til
godkendte årsrapport
5) Valg af bestyrelse
6) Valg af revisor
7) Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer
8) Eventuelt
Ad dagsordenens pkt. 5. Ifølge vedtægterne afgår alle generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer på hvert års ordinære generalforsamling, men kan genvælges.
Samtlige nuværende bestyrelsesmedlemmer er villige til at modtage og indstilles
til genvalg. Endvidere indstilles Martin Lindqvist til at indtræde i
bestyrelsen.
Ad dagsordenens pkt. 6. Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets
revisor Dansk Revision.
Ad dagsordenens pkt. 7. Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger
bestyrelsen til indtil næste ordinære generalforsamling på selskabets vegne at
erhverve aktier i selskabet svarende til maksimalt 10 % af selskabets
aktiekapital til den aktuelle børskurs.
Dagsordenen, de fuldstændige forslag samt den reviderede årsrapport vil senest 8
dage før generalforsamlingens afholdelse være tilgængelige på www.zepto.dk og
ligge til eftersyn på selskabets kontor, Baldersbuen 38, 2640 Hedehusene.
Adgang til generalforsamlingen har aktionærer, der senest 8 dage inden
generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og eventuel medfølgende
rådgiver. Adgangskort kan rekvireres ved at returnere vedlagte
tilmeldingsblanket til Zepto Computers A/S, Att.: Investor Relations,
Baldersbuen 38, 2640 Hedehusene eller ved henvendelse til Zepto Computers A/S,
telefon 70 204 304 eller telefax 47 37 10 27.
Adgangskort udstedes til den i selskabets aktiebog noterede aktionær.
Opmærksomheden henledes endvidere på vedtægternes pkt. 4.8, hvorefter
en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke kan udøve stemmeret
for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at
aktierne er blevet noteret på vedkommendes navn i Selskabets aktiebog senest
1 måned før generalforsamlingen.
For yderligere information kontakt venligst:
Lasse Frost, adm. direktør, Zepto Computers A/S
Telefon: 47 37 10 12, Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk
Zepto Computers' godkendte rådgiver er:
Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen
St. Kongensgade 68, 1264 København K
Email: zepto@schroderlucas.dk
Telefon dir.: 70 27 11 88
Zepto Computers producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV. Virksomheden har
hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland,
Island, Estland, Holland, Tyskland, Polen, Luxemborg, England, Portugal, Malta
og Spanien. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook
producenter på Taiwan, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram,
processorer og anden ekstern lagring. Zepto Computers konfigurerer herefter de
bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har
mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg,
markedsføring og teknisk service.
For mere information om Zepto Computers besøg www.zepto.com
Zepto Computers indkalder til generalforsamling d. 24. april 2007
| Source: Zepto Computers