Indkaldelse til ordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S


Københavns Fondsbørs
Nikolaj Plads 6, Postboks 1040
DK-1007 København K
Dato 23. marts 2007
Udsteder	SmallCap Danmark A/S
Kontaktpersoner Jens Erik Høst
Antal sider  2 
                                                                      
Børsmeddelelse nr. 06.2007 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 
           
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S (CVR nr.  
39703416) mandag d. 23. april 2007 kl. 16.00 i Forsikringens Hus, Amaliegade 10,
1256 København K.                                                               
I henhold til vedtægternes §7 er dagsordenen som følger:                        
Bestyrelsens beretning om selskabets forhold i det forløbne år.                 
Fremlæggelse af årsrapport samt eventuelt koncernregnskab til godkendelse.      
Forslag til fordeling af årets overskud eller dækning af tab.                   
Bestyrelsen stiller forslag om, at der for 2006 udloddes et udbytte på 4,0 kr.  
pr. aktie.                                                                      
Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.                             
Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer.  
Valg af medlemmer til bestyrelsen.                                              
Valg af revisorer og revisorsuppleanter.                                        
Eventuelt.                                                                      

Ad dagsordenen pkt. 5.                                                          
Bestyrelsen fremlægger forslag om nedsættelse af selskabets aktiekapital fra    
nominelt kr. 118.000.000 med nominelt kr. 7.680.020 til nominelt kr.            
111.319.980.                                                                    
Nedsættelsen sker ved annullation af selskabets beholdning af egne aktier på    
nom. kr. 7.680.020 mod udbetaling til aktionærerne. Udbetalingen er sket ved    
erhvervelsen af de pågældende egne aktier, i hvilken forbindelse der er udbetalt
i alt kr. 30.328.399 til aktionærerne svarende til en gennemsnitskurs på 78,98  
pr. aktie af nominelt 20 kr. Det overskydende beløb i forhold til det nominelle 
beløb på kr. 7.680.020 udgør således i alt kr. 22.648.379.                      
Den samlede anskaffelsessum på kr. 30.328.399 er i selskabets regnskab optaget  
til kr. 0 idet beløbet er afskrevet direkte over egenkapitalens frie reserver.  

I det omfang selskabet erhverver yderligere egne aktier frem til                
generalforsamlingen forbeholder bestyrelsen sig at stille forslag om at justere 
forslaget om kapital­ned­sæt­telsen.                                            

Bestyrelsen bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for et  
samlet pålydende på i alt 10% af aktiekapitalen. Købesummen må ikke afvige fra  
den på erhvervelsestidspunktet på Københavns Fondsbørs noterede slutkøberkurs   
med mere end 10%. Bemyndigelsen gælder 18 måneder efter generalfor­sam­lingen.  

Bestyrelsen bemyndiges til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært   
udbytte i overensstemmelse med aktieselskabslovens §109A og §110, stk. 2.       
Bemyndigelse løber frem til først kommende ordinære general­forsamling.         

Vedtagelse af det under punkt 5.a) fremsatte forslag kræver at mindst 2/3 af den
stemme­berettigede aktiekapital er repræsenteret på generalforsamlingen og at   
beslutningen vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den     
repræsenterede stemme­berettigede kapital jf. vedtægternes §10.                 

Senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse, vil dagsorden og de          
fuld­stændige forslag samt årsrapport med revisionspåtegning og årsberetning    
være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor.               
Tilmeldingsblanket samt årsregnskab for 2006 vil blive fremsendt senest d. 1.   
april 2007.                                                                     

SmallCap Danmark A/S                                                            



Bestyrelsen

Attachments

brsmeddelelse nr  06 2007 indkaldelse til agm.pdf