mermaid technology A/S, tegningen er lukket i dag kl 16.00.


Stor interesse for mermaid technology

Interessen har været stor for at tegne aktier i First North-aspiranten mermaid
technology a/s og tegningen er lukket i dag kl 16.00. Der vil komme meddelelse
om resultatet i morgen den 27. marts. 

Interessen for danske mermaid technology a/s har været stor. Det måtte
Vanløsevirksomheden konstatere, da den sidst på eftermiddagen den 26. marts
kunne melde om alle de 1.925.000 styk aktier a nominelt DKK 1 til en kurs på
DKK 13 per aktier var solgt. 

”Vi er overvældede over den store interesse, vi har mødt - både på sidste uges
roadshows i Århus og København og på første tegningsdag. Vi er utroligt stolte
over den tillid investorerne har vist os, og der skal ikke være tvivl om, at vi
fortsat vil arbejde benhårdt for at gøre os fortjent til den,” siger adm.
direktør i mermaid technology a/s, Henrik Johnsen. 

DDS-markedet i kraftig vækst

Selskabets notering på First North er en del af en langsigtet vækststrategi,
som skal positionere mermaid technology a/s som Nordeuropas førende udbyder af
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS), også kaldet in store-TV
eller narrowcasting. Provenuet skal blandt andet være med til at sikre, at
mermaid technology a/s i de kommende fem år kan etablere sig på markederne i
Tyskland, Norge og Sverige. At der er tale om et enormt markedspotentiale, er
Henrik Johnsen ikke i tvivl om: 

”Det amerikanske DDS-markedssegment har i de seneste fire år haft en vækst på
mere end 100 procent. På blot et år har mermaid technology mere end fordoblet
sin omsætning og skabt et overskud på 2,6 millioner kroner før skat. Vi har
indtil nu kun set et lille udsnit af de mange anvendelsesmuligheder, vi
fremover også vil se herhjemme og i Nordeuropa. mermaid technology går en
særdeles spændende fremtid i møde,” slutter Henrik Johnsen. 

Værdien af det totale danske DDS-marked anslås i 2006 til ca. DKK 180 mio., og
det forventes, at markedet over de næste tre år vil stige med ca. 77 % til en
markedsværdi på ca. DKK 320. mio. i 2009. Den totale markedsværdi for Danmark,
Tyskland, Norge og Sverige anslås at runde DKK 5 mia. i 2009. 

Fakta om aktieudbuddet


Udbuddet er et offentligt udbud i Danmark. Der er udbudt mellem 1.575.000 og
1.925.000 styk nye aktier á nom. DKK 1. Med den gennemførte fuldtegning vil
udbuddet således udgøre 25,8 % af mermaid technologys udvidede aktiekapital
efter emissionen. Udbudsprisen er DKK 13 pr. Aktie og værdien af det samlede
udbud er således på DKK 25,0 mio. De udbudte aktier forventes leveret
elektronisk gennem Værdipapircentralen 30. marts 2007 mod samtidig betaling.
Aktierne er søgt optaget til handel på First North. Første handelsdag for
aktierne forventes at blive 2. april 2007 og forventes således ikke fremrykket. 



For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Adm. direktør			Bestyrelsesformand
Henrik Johnsen			Søren Damgaard Svenningsen
mermaid technology a/s			mermaid technology a/s
Tlf.: 44 52 92 00			Tlf.: 70 20 20 05	           	            E-mail:
hj@mermaid.dk			E-mail: sds@mermaid.dk					 

Head of Corporate Finance, IPO's 		Kommunikationsrådgiver	        Niels Kryger
Andersen 			                  Anne Munck Mikkelsen 
Capinordic Bank A/S 			Hill & Knowlton A/S		   Tlf.: 88 16 30 00			        
Tlf.: 33 13 14 33 
E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com 	E-mail:
anne.mikkelsen@hillandknowlton.com 


mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in-store
marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og
det 100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S står bag udviklingen af
DDS-softwaren vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor
teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S
producerer ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som
skræddersyes til at imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet
tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer. 

Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s
LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er
solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. 
 
Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.

Attachments

pressemeddelse3 - mermaid technology.pdf