Beretning og årsrapport for den børsnoterede afdeling Steffen Rønn Brands under Investeringsforeningen Profil Invest blev godkendt på den ordinære generalforsamling i går. Samtidig blev det foreslåede udbytte for 2006 på 1,8 mio. kr. vedtaget. Til foreningens bestyrelse genvalgtes advokat Jørn Ankær Thomsen, advokat Niels Oluf Kyed, direktør Lars Fournais, direktør Walther V. Paulsen og direktør Agnete Raaschou-Nielsen. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Jørn Ankær Thomsen som formand og Niels Oluf Kyed som næstformand. Herudover genvalgtes foreningens revisorer: Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og KPMG C. Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab. Bestyrelsen havde foreslået ændring af foreningens vedtægter, således at bestyrelsen ud fra hensynet til investorerne tillige kunne træffe beslutning om at afnotere en afdeling fra en fondsbørs eller andet reguleret marked. Forslaget blev vedtaget, men da der ikke var den nødvendige medlemskapital repræsenteret til, at beslutningen har endelig virkning, skal det fremlægges på en ekstraordinær generalforsamling, hvortil der vil blive indkaldt snarest.
Fondsbørsmeddelelse om ordinær generalforsamling den 29. marts 2007 i Investeringsforeningen Profil Invest
| Source: Profil Invest