-
TIL AKTIONÆRERNE I DANVENTURES A/S
I henhold til afsnit 7 i Danventures A/S' vedtægter og aktieselskabslovens § 69
indkalder bestyrelsen til ordinær generalforsamling i Danventures A/S til
afholdelse torsdag den 26. april kl. 15.00 på selskabets adresse, Diplomvej
381, 2800 Kgs. Lyngby, med følgende
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
3. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af revisor
7. Ændring af vedtægter
8. Beslutning om meddelelse af decharge til direktion og bestyrelse
9. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne
Ad dagsordenens punkt 1
Bestyrelsen foreslår valg af advokat Jesper Schultz Larsen, Rønne & Lundgren,
som dirigent.
Ad dagsordenens punkt 5
Selskabet ledes af en bestyrelse på 3 - 7 medlemmer valgt af
generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmer skal fratræde på den følgende
ordinære generalforsamling, men genvalg kan finde sted. Af nuværende
bestyrelsesmedlemmer genopstiller direktør Per L. Nielsen og direktør John P.
Andersen ikke, mens Samir Lehaff og Christian B. Rode er villig til genvalg.
Bestyrelsen indstiller følgende personer til valg som nye
bestyrelsesmedlemmer:
Direktør Klaus H. Rasmussen
Klaus H. Rasmussen er bestyrelsesmedlem i Difko A/S samt Dansk
Investeringsfond. Klaus H. Rasmussen har indgående erfaring inden for såvel
telekommunikation som forbrugerelektronik fra sine jobs som direktør i The Walt
Disney Company Ltd. i London, mobilselskabet Pannon i Ungarn, Talkline GmbH i
Tyskland, TDC A/S samt Fona.
Projektdirektør Niels Adler Nissen
Niels Adler Nissen er projektdirektør i Devoteam og specialist på strategisk
niveau inden for telekommunikation internationalt. Niels Adler Nissen har
tidligere været projektdirektør i Andersen Management International samt
marketingdirektør i GN Nettest.
Direktør Flemming Bahner
Flemming Bahner har eget rådgivnings- og analysefirma, og har gennem mange år
arbejdet med opstarts- og ventureselskaber. Flemming Bahner har været ”Nordic
Area Leader” for Ernst & Youngs ”Global Venture Capital Advisory Group” i 4 år.
Før dette var Flemming Bahner adm. direktør i 10 år for CAT-Innovation A/S.
Ad dagsordenens punkt 6
Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor Ernst & Young
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.
Ad dagsordenens punkt 7
Selskabets aktiebogsfører har skiftet navn fra ”Værdipapircentralen A/S,
Aktiebogsafdelingen” til ”VP Investor Service A/S (VP Services A/S)”, og dette
skal derfor ændres i punkt 5 i vedtægterne. Samtidig tilføjes ”P. O. Box nr. 20”
i adressen. Bestyrelsen foreslår derfor at vedtægternes punkt 5 ændres til:
”Selskabets aktier skal lyde på navn og noteres i selskabets aktiebog, som
føres af VP Investor Service A/S (VP Services A/S), Helgeshøj Allé 61, P. O.
Box 20, 2630 Taastrup som aktiebogsfører.”
Vedtægternes punkt 6.3 lyder ”Aktionærer, der ønsker at modtage kommunikation
fra selskabet via e-mail, skal meddele selskabet, hvilken e-mail adresse
kommunikationen kan sendes til." Aktionærer kan nu selv vedligeholde deres
e-mail hos VP, og selskabet har lavet et link hertil på selskabet hjemmeside.
Bestyrelsen foreslår derfor punkt 6.3 ændret til: ”Aktionærer, der ønsker at
modtage kommunikation fra selskabet via e-mail, skal meddele selskabet, hvilken
e-mail adresse kommunikationen kan sendes til eller selv opdatere deres e-mail
hos VP via et link på selskabets hjemmeside”.
Vedtægternes punkt 11.2 lyder i dag: ”Bestyrelsens formand vælges af
generalforsamlingen. En direktør må ikke vælges til formand.” Bestyrelsen
foreslår dette ændret til: ”Bestyrelsen vælger selv sin formand. En direktør må
ikke vælges til formand.”
Dagsorden, de fuldstændige forslag samt årsrapport med revisionspåtegning vil
senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse være tilgængelig på
www.danventures.com og ligge til eftersyn på selskabets kontor i forskerparken
Scion-DTU, Diplomvej 381, 2800 Kgs. Lyngby. Dagsorden er fremsendt på e-mail til
enhver noteret aktionær eller med almindeligt brev til noterede aktionærer, der
ikke har meddelt deres e-mail adresse til selskabet.
Adgang til generalforsamlingen har aktionærer, der senest 3 hverdage forud for
dennes afholdelse har anmodet om at få udleveret adgangskort via selskabets
hjemmeside www.danventures.com eller på selskabets kontor eller ved besvarelse
af denne e-mail med angivelse af ”JEG DELTAGER”.
Kgs. Lyngby, den 17. april 2007
Danventures A/S
Bestyrelsen
Indkaldelse til ordinær generalforsamling torsdag den 26. april kl. 15
| Source: Danventures A/S