Meddelelse nr. 3/2007 11. juni 2007 Resultatet af emissionen i Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S har i perioden 21. maj til 8. juni 2007 udbudt mellem 850.000 og 3.000.000 stk. nye B-aktier i Selskabet. Ved tegningsperiodens udløb den 8. juni 2007 har Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S modtaget tegningsønsker for i alt 1.629.999 stk. nye B-aktier, svarende til DKK 167.889.897. i kursværdi. Det betyder, at samtlige afgivne tegningsønsker effektueres fuldt ud. Efter gennemførelsen af udbuddet udgør Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S´ samlede kapital DKK 183.000.000 fordelt på DKK 20.000.000 A-aktier og DKK 163.000.000 B-aktier. Ved gennemførelsen af udbuddet får Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S tilført et bruttoprovenue på DKK 187.459.897 fordelt på ca. 1.400 aktionærer. Efter fradrag af omkostninger forventes nettoprovenuet at udgøre ca. DKK 184.000.000. De nye aktier vil blive optaget til handel på First North med første handelsdag den 18. juni 2007. Som beskrevet i prospektet forventes den midlertidige fondskode for de udbudte nye aktier sammenlagt med fondskoden for den eksisterende B-aktie, så snart kapitalforhøjelsen er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket vil ske hurtigst muligt. For yderligere information kontakt venligst: Adm. direktør Ove Jensen, Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S Telefon 70 21 84 50, E-mail: post@aktivformueforvaltning.dk Bestyrelsesformand Henrik Westergaard, Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S Telefon 87 62 32 02, E-mail: hwe@sparostjyl.dk Aktiv Formue Forvaltnings godkendte rådgiver er: Deloitte Financial Advisory Services A/S, Weidekampsgade 6, 2300 København S Telefon 36 10 20 30 Med venlig hilsen Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S Henrik Westergaard Ove Jensen Bestyrelsesformand Direktør