MEDDELELSE NR. 6 13. juni 2007 Udnyttelse af bemyndigelse til at udstede aktietegningsoptioner Bestyrelsen i Euroinvestor.com A/S har besluttet at udnytte den af selskabets generalforsamling vedtagne bemyndigelse til at udstede aktietegningsoptioner i henhold til vedtægternes § 8.3. Bestyrelsen har derfor udstedt aktietegningsoptioner til bestyrelse, direktion og medarbejdere til en nominel værdi af kr. 540.000, der giver ret til at købe 540.000 stk. aktier a´ en nominel værdi på kr. 1,00. Købsprisen er fastsat til kr. 10,50 tilsvarende den udbudte pris per aktie i forbindelse med selskabets udbud af aktier. Udnyttelsen sker i henhold til de vilkår, der er fastsat i bilag 1 til vedtægterne og optages samtidig i vedtægterne. Yderligere oplysninger Euroinvestor.com A/S Adm. direktør Nicolai Frisch Telefon (+45) 26 81 81 28