TopoTarget gennemfører kapitalforhøjelsen og købet af Apoxis SA


TopoTarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
DK 2100 Copenhagen
Denmark
Tel: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com

Til Københavns Fondsbørs
Meddelelse nr. 24 07/ København, 27. juni 2007

TopoTarget gennemfører kapitalforhøjelsen og købet af Apoxis SA

København - 27. juni 2007 - TopoTarget A/S (Københavns Fondsbørs: TOPO)
offentliggør gennemførelsen af akkvisitionen af Apoxis SA med 3.598.030 stk.
aktier udstedt til sælgerne af Apoxis. TopoTarget tilføjer herved to
onkologiprodukter til sin pipeline. 

I tråd med TopoTargets vækststrategi konsoliderer købet af det schweiziske
biotekselskab Apoxis SA to europæiske onkologiselskaber i hastig udvikling, og
der opnås følgende: 

•  TopoTarget styrker sin kliniske udviklingspipeline med tilføjelsen af to
“first-in- class” onkologiske produktkandidater. 
•  TopoTarget udbygger sine kernekompetencer med Apoxis'komplementerende
ekspertise    inden for proteinkemi. 

De to lead-onkologiske produkter, der udvikles af Apoxis, er:

• APO010, et humant FAS-ligand proteinprodukt, som er frembragt via Apoxis'
egenudviklede MegaLigandTM proteinforsknings teknologiplatform i fase I 
• APO866, som er et småmolekyle-lægemiddel, der hæmmer produktionen af NAD+.
APO866 er i tre forskellige fase II undersøgelser 

TopoTargets akkvisition af Apoxis SA blev gennemført i dag efter registrering
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af kapitalforhøjelsen vedrørende det
offentlige udbud. I forbindelse med gennemførelsen blev en kapitalforhøjelse på
nom. DKK 3.598.030 bestående af 3.598.030 stk. aktier à nom. DKK 1 registreret
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter gennemførelsen af det offentlige
udbud som meddelt den 21. juni 2007 samt gennemførelsen af akkvisitionen udgør
TopoTargets aktiekapital DKK 61.304.510 bestående af 61.304.510 stk. aktier à
nom. DKK 1. Alle aktierne er udstedt til sælgerne som betaling for købesummen
på DKK 107.940.900 (EUR 14,5 mio.), svarende til en kurs pr. aktie på DKK 30.
Købesummen for akkvisitionen skal erlægges i to yderligere separate trancher,
som begge er betinget af visse specificerede hændelser. 

• En potentiel milepælsbetaling (der betatels kontant eller med aktier efter
TopoTargets valg) vedrørende den kliniske udvikling af APO866 
• En potentiel milepælsbetaling, som erlægges ved fremtidig licensering eller
salg af Inflammasome-projektet, som er et præklinisk program hos Apoxis 

Købets indvirkning på det finansielle resultat for 2007 bliver annonceret i
TopoTargets finansielle Q2 rapport. 

TopoTarget A/S
 
For yderligere information kontakt venligst:

Peter Buhl Jensen	          	Telefon +45 39 17 83 41
Administrerende direktør		Mobil	+45 21 60 89 22

Tim Corcoran			Telefon	 +44 1235 443 713
Chief Operating Officer		Mobil	+44 787 656 1027

Baggrundsinformation

Om TopoTarget
TopoTarget (CSE: TOPO) er en biotek virksomhed med hovedkontor i Danmark og
datterselskaber i England, Tyskland og USA. Vi er dedikeret til at finde
''Answers for Cancer'' og udvikle bedre behandlinger mod kræft. TopoTarget er
etableret og ledet af kliniske kræftspecialister og kombinerer bred erfaring
fra kræftbehandling i praksis med en dyb forståelse for de molekylære
mekanismer i kræft. Fokus ligger på prædiktive kræftmodeller og vigtige
cancer-enzymregulatorer (primært HDAC-, mTOR- og topoisomerase II-hæmmere), og
der er skabt et stærkt udviklingsfundament. TopoTarget har opbygget en bred
portefølje af prækliniske småmolekyle-lægemiddelkandidater, og syv lægemidler
er i klinisk udvikling, herunder helt nye antikræftmidler samt nye
kræftindikationer for eksisterende lægemidler. Savene™ er TopoTargets første
produkt på markedet. I tillæg til organisk vækst søger TopoTarget løbende efter
muligheder for at styrke og udbygge sine aktiviteter via opkøb og
indlicensering. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.	 

TopoTarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at TopoTargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. TopoTarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: risikoen for at et eller
flere af TopoTargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; TopoTargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; TopoTargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
TopoTargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
TopoTargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen
hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

Attachments

meddelelse nr. 24 07 endeligt kb af apoxis sa 27. juni 2007.pdf
GlobeNewswire