FLSmidth Minerals vinder flere ordrer indenfor Materialehåndtering


Udstyret vil blive leveret af FLSmidth Minerals' datterselskab FLSmidth RAHCO Inc.
Efter FLSmidth Minerals' overtagelse af RAHCO i begyndelsen af 2007 (jf. fondsbørsmeddelelse nr. 7-2007), er firmaet nu istand til at håndtere større projekter end tidligere. Ordren fra Fortescue er således ca. tre gange RAHCOs totale omsætning i 2006. 
 
De to mobile anlæg til fjernelse af overjord er automatiserede og kan fjerne overjord op til 16.000 tons pr. time.
 
Installation af det første anlæg påbegyndes i juli 2008 med opstart ved udgangen af 2008. Det andet anlæg følger fire måneder senere.   
 
Inklusiv denne ordre har FLSmidth Minerals i løbet af de sidste tre måneder opnået ordrer for mere end USD 200 mio. på materialehåndteringsudstyr fra globale mineselskaber, herunder Sydafrikas Anglo Coal, chilenske Centenario Copper og brasilianske Companhia Vale do Rio Doce (CVRD).
 
Ordrerne er et resultat af synergien mellem FLSmidths nyligt erhvervede materialehåndteringsfirmaer kombineret med Koncernens position som en af de globale ledere indenfor store materialehåndteringsanlæg til mineralindustrien.
 
"FLSmidth Minerals har i dag ekspertisen til at reducere driftsomkostningerne for mineselskaberne, gennem en kombination af vores lange ingeniørerfaring indenfor knuserteknologi og de ledende teknologier indenfor materialehåndtering, som er erhvervet via MVT, Koch og RAHCO. " udtaler adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.
 
Ordrerne vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til idriftsættelsen af alt udstyret i den første halvdel af 2009.
 
------------------------------------
 
 
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 3618 1800.
 
For yderligere oplysninger om FLSmidth se www.flsmidth.com.
 
 
Med venlig hilsen
Torben Seemann Hansen
Koncernkommunikation

Attachments

Link til PDF version

Recommended Reading