Fokus på udvikling skaber succes for adServing International A/S


adServing International A/S, som blev optaget til handel på OMX First North den
6. juli i år, har gennem længere tid forberedt en kommende opdatering af sit
annonceafviklingssystem, der lanceres i år samt en helt ny version der lanceres
til foråret. 

- Vi har gennem vores to datterselskaber i Danmark og Sverige direkte adgang
til hvad der rør sig i markedet og hvad kunderne efterspørger. Vi har derfor
nem adgang til idéer og inspiration, og løbende opsamler vi idéerne og
bearbejder dem. Vi kan derfor til efteråret komme med attraktive forbedringer
og tiltag som styrker indtægtsmulighederne for medierne og samtidig forbedrer
annonceeffekten for annoncørerne, udtaler selskabets administrerende direktør
Jesper Møller. 

- Vi vil til foråret komme med en helt ny version af vores annoncesystem, som
vil udvide kundeunderlaget væsentligt for agenturerne. Udover at udleje
annoncesystemet til digitale medier vil en agent også stille værktøjer til
rådighed for annoncørerne, Derved får annoncører nemmere adgang til den daglige
håndtering af deres online og digitale annoncekampagner', fortsætter Jesper
Møller. 'Det er en vigtig detalje, at vi får udvidet kundegrundlaget til at
omfatte et langt større marked, tilføjer Jesper Møller. 

adServing International A/S forventer som planlagt at udvide antallet af
agenter med 3 i 3 lande i indeværende regnskabsår, som løber fra 01/07-07 til
30/06-08. 

Om adServing International A/S:

adServing International udlejer gennem agenter annoncesystemer til håndtering
af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er
repræsenteret med hel- eller delejede agenturer i Danmark og Sverige og
salgsaktiviteter i Finland. adServing Internationals annoncesystemer anvendes i
dag i ni europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele
Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2010. For
mere information om adServing International besøg
www.adservinginternational.com 

For yderligere information kontakt venligst:
Jesper Møller, adm. direktør, adServing International A/S
Telefon: +45 33 28 41 41

adServing International A/S' godkendte rådgiver er:
Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen
St. Kongensgade 68, 1264 København K
Telefon dir.: +45 70 27 11 88

Attachments

meddelelse_nr9.pdf