Straumur udvider sit medlemskab af Den Nordiske Børs


Pressemeddelelse, 20. november 2007


Straumur udvider sit medlemskab af Den Nordiske Børs

Fra i dag bliver Straumur-Burðarás Investment Bank hf medlem af OMX Den
Nordiske Børs i København, Stockholm og Helsingfors. Straumur er allerede
medlem af OMX Den Nordiske Børs Island, og er det fjerde islandske medlem, som
udvider sit medlemskab af OMX Den Nordiske Børs i år. 

”Det er en fornøjelse, at se endnu et islandsk medlem udvider sin handel til at
gælde hele det nordiske marked. Det udvidede medlemskab giver Straumur en
fantastisk mulighed for at tilbyde deres kunder en effektiv og direkte adgang
til handlen på Den Nordiske Børs - den førende markedsplads inden for flere
industrier, som eksempelvis teknologi, papir og mode”, siger Jukka Ruuska, chef
for Nordic Marketplaces OMX. 

I januar 2007 blev Island del af Den Nordiske Børs, og siden da har islandske
medlemmer været hurtige til at udvide deres tilstedeværelse på børsen. I år er
MP Investment Bank og Saga Capital Investment Bank for eksempel blevet
medlemmer på Den Nordiske Børs, og NordVest Verdbref udvidede deres medlemskab
til at gælde Den Nordiske Børs Stockholm i juli. 

OMX Den Nordiske Børs har i dag 164 banker og mæglerfirmaer som medlemmer på et
eller flere af deres markeder. 

For yderligere information, kontakt venligst:
Ellen-Margrethe Soelberg, OMX Den Nordiske Børs København 		+ 45 33 77 04 30
	


Om OMX | OMX er førende ekspert inden for børsindustrien. Den Nordiske børs
består af over 800 selskaber inklusiv den alternative markedsplads First North.
OMX leverer teknologi til over 60 børser, børsorganisationer og
værdipapircentraler i mere end 50 lande. Den Nordiske Børs er ikke en juridisk
enhed, men beskriver det fælles produktudbud fra OMX-børserne i Helsingfors,
København, Stockholm, Island, Tallinn, Riga og Vilnius. OMX er et nordisk Large
Cap selskab i sektoren Finans på OMX Den Nordiske Børs. Yderligere oplysninger
findes på www.omxgroup.com.