Deadline Games A/S' opnåede i 3. kvartal 2007 et resultat før skat på T.DKK 2.780, mens resultat før skat for årets første ni måneder blev et underskud på T.DKK 10.071. Det er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger, og er positivt påvirket af den indgåede aftale med spiludgiveren EIDOS om udvikling af nye computerspil. Selskabet har i perioden fastholdt den opbyggede kapacitet i forventning om indgåelse af yderligere udviklingsaftaler inden årets udgang. Omsætningen i årets første ni måneder er ca. DKK 8 mio. højere end forventet, hvilket dog ikke afspejles i en tilsvarende højere indtjening. Dette skyldes omkostninger i forbindelse med opstarten af den indgåede aftale med EIDOS om at udvikle ti nye spil baseret på velkendte tegnefilmfigurer fra Hanna-Barbera studiet, som ejes af Warner Brothers.
Periodemeddelelse for 3. kvartal 2007
| Source: Deadline Games