Meddelelse nr. 25/2007 Til OMX Nordic Exchange København, 14. december 2007 Curalogic A/S udsteder warrants Resume: Curalogic udsteder i alt 40.000 warrants til nye medarbejdere i selskabet. Bestyrelsen i Curalogic A/S har den 14. december 2007 besluttet delvist at udnytte bemyndigelsen givet på selskabets ordinære generalforsamling den 23. april 2007 til udstedelse af warrants (tegningsoptioner). Dagsværdien på tildelingstidspunktet er beregnet til DKK 4,3 pr. warrant, hvilket svarer til et beløb i alt på DKK 0,2 mio. for alle de 40.000 udstedte warrants. Dagsværdien er beregnet ved anvendelse af Black-Scholes model for værdiansættelse af warrants, en udnyttelsesperiode på 6 år, 4,6% i risikofri rente, en volatilitet på 40% samt 0% i udbytte. De nyudstedte warrants omfatter i alt 40.000 warrants, der alle er tildelt vederlagsfrit. Tegning af warrants kan ske i perioden fra den 16. december 2007 til den 29. december 2007. Hver warrant giver ret til at tegning af én aktie af nominelt DKK 0,50 i selskabet. Tegningskursen er den gennemsnitlige børskurs på selskabets aktier over en periode på to uger op til tildelingen (DKK 15,9) tillagt en forrentning på 10 % p.a. fra tildelingstidspunktet og indtil udnyttelse. De nyudstedte warrants optjenes linært med 25% i hvert af de fra tildelingstidspunktet følgende fire år, under forudsætning af, at modtageren fortsat er ansat i/tilknyttet Curalogic. De nyudstedte warrants kan udnyttes i 6 år fra tildelingstidspunktet. Udnyttelse skal ske enten i perioden på fire uger efter offentliggørelse af selskabets årsrapport eller perioden på fire uger efter offentliggørelse af selskabets delårsrapporter. Warrantprogrammet gennemføres ved bestyrelsens delvise udnyttelse af bemyndigelsen i vedtægternes § 4.7, hvorefter bestyrelsen indtil 31. marts 2009 er bemyndiget til at udstede op til 1.160.000 warrants ad en eller flere gange uden fortegningsret for selskabets aktionærer. Efter udstedelsen af de omtalte 40.000 warrants, resterer en bemyndigelse for bestyrelsen til indtil 31. marts 2009 at udstede 145.000 warrants. Warrantprogrammet er i sin helhed beskrevet i Bilag 1 til selskabets vedtægter. Selskabets samlede beholdning af warrants inklusiv tidligere programmer er angivet på næste side. Med venlig hilsen Curalogic A/S For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Administrerende direktør Peter Moldt Tlf. +45 99 99 24 00, mobil +45 26 25 04 22 Økonomidirektør Helle Busck Fensvig Tlf. +45 99 99 24 00, mobil +45 20 70 55 37 Om Curalogic Curalogic er en dansk biofarmaceutisk virksomhed noteret på OMX Københavns Fondsbørs (CUR.CO) som et SmallCap+ selskab. Ved brug af en patenteret formuleringsteknologi udvikler Curalogic innovative lægemidler til behandling af allergi. Lægemidlerne kombinerer immunterapiens effektivitet med antihistaminernes patientvenlighed og har potentialet til at blive patienternes foretrukne behandlingsform mod allergi. Curalogic har en bred og moden pipeline med produkter til behandling af ragweedallergi og græsallergi i fase III og produkter til behandling af husstøvmideallergi og katteallergi i fase II. Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn om selskabets fremtidige økonomiske udvikling og resultater og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger, som efter selskabets overbevisning er rimelige på nuværende tidspunkt, men som senere kan vise sig at være fejlagtige.