Ændring i Porteføjle- og Administrationsaftale


OMX Den Nordiske Børs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007  København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2007

Aalborg, den 21. december 2007

KapitalPleje A/S - ændring i Portefølje- og Administrationsaftale

KapitalPleje A/S gennemfører mindre justeringer i den indgåede Portefølje- og
Administrationsaftale med Spar Nord Bank A/S, med virkning fra 1. januar 2008. 

Bestyrelsen for KapitalPleje A/S har haft den indgåede Portefølje- og
Administrationsaftale med Spar Nord Bank A/S til evaluering. Dette har medført,
at KapitalPleje A/S, efter samråd med den tilknyttede kapitalforvalter, har
besluttet at foretage mindre justeringer i den indgåede Portefølje- og
Administrationsaftale. 

Følgende ændringer er aftalt med Spar Nord Bank A/S:

1.	”Kreditobligationer og Alternative investeringer har en fælles
investeringsramme, således at der kan placeres op til 125 pct. af egenkapitalen
samlet, eller i en enkelt af aktivklasserne. ” 

	ændres til

	” Kreditobligationer og Alternative investeringer adskilles i
investeringsrammen, således at de ikke har 
       en fælles investeringsramme. Samtidig ændres nettorammen, således at
hver af de to aktivklasser må 
       have eksponering op til 100 pct. af egenkapitalen, samtidig skal
kreditobligationer opfylde kravet om 
      at være hjemmehørende og have en valuta i et Zone A land.”

Begrundelsen herfor er, at det er uhensigtsmæssigt at have fælles
investeringsramme på to aktivklasser. 

2.	”Investeringsrammen på Emerging Market obligationer giver en
placeringsmulighed op til 25 pct. af egenkapitalen.” 

	ændres til 

	”Investeringsrammen forhøjes til en placeringsmulighed op til 50 pct. af
egenkapitalen. Obligationer 
       som ikke er hjemmehørende i et Zone A land defineres som Emerging Market
obligationer.” 

Begrundelsen herfor er, at investeringer i Emerging Market obligationer er et
af de steder, hvor det er muligt, på grund af højere rente, at opnå positivt
afkast på lånebaserede forretninger. 

3.	Aktivklassen ”Alternative investeringer”, som har en placeringsrestriktion
på 10 pct. af egenkapitalen i en enkelt emittent. 

     ændres til	

     Restriktionen udvides til også at omfatte aktivklasserne for
kreditobligationer, Emerging Market 
     obligationer og aktier, således nævnte aktivklasser også har en
placeringsrestriktion på 10 pct. af 
     egenkapitalen i en enkelt emittent.  
    	
Begrundelsen herfor er, at KapitalPleje A/S herved sikrer diversifikation af
porteføljen. 

Det er bestyrelsens opfattelse, at de besluttede ændringer til Portefølje- og
Administrationsaftalen både øger og begrænser de investeringsmæssige
frihedsgrader for kapitalforvalter. Risikoen øges på nogle områder og begrænses
på andre. Selskabets samlede risiko forøges ikke nævneværdigt. Den samlede
aftale kan ses på selskabets hjemmeside www.kapitalpleje.dk 

De nævnte tiltag ændrer ikke på selskabets langsigtede mål om at kunne skabe et
afkast på minimum 12 pct. p.a. før driftsomkostninger og skat, målt over en
5-årig periode. 

De besluttede ændringer i Portefølje- og Administrationsaftalen er gældende fra
den 1. januar 2008. 

For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på tlf. 96 34
40 03. 


Med venlig hilsen
KapitalPleje A/S


Knud Wæde Hansen		Henrik Bærtelsen
Formand			Direktør

Attachments

kap 202007.pdf
GlobeNewswire