KIF Håndbold Elite A/S tilføjer ny viden til klubben KIF Håndbold Elite A/S har valgt at satse også udenfor banen til den kommende sæson. Derfor har klubben tilknyttet den spanske træner Jose Luis Hernandez til at forestå den fysiske træning. Jose Luis Hernandez er kendt over hele kloden for sin individuelle træning af atletik folk, men har i de seneste mange år også trænet blandt svømmere og kampsportsudøvere. Sidste nye idrætsgren på hans lange CV er individuelt træning af håndboldspillere, hvor der blandt andet står navne som Thomas Svensson, Lars Jørgensen, Lasse Boesen og ikke mindst Mateo Garalda som hidtidige ”elever”. Jose Luis skal forestå den fysiske træning for begge ligamandskaber i KIF Håndbold i samarbejde med de to trænerteams for henholdsvis damer og herrer. ”Jeg har aldrig prøvet at arbejde med et helt hold før, men jeg tror på at man ved at tage udgangspunkt i de 20 individuelle spillere og ved at træne dem forskelligt kan opnå store resultat,” udtaler Jose Luis, der i første omgang giver projektet 1 år og vil derefter evaluere. Jens Boesen, direktør i KIF Håndbold Elite A/S, har kendt til Jose Luis gennem nogle år via hans søn. ”Vi vil ikke gå i andres fodspor. Vi vil gå vores egne veje, og jeg er overbevist om, at vi med at tilføre den store viden Jose Luis indeholder kan vi kommer endnu videre. Der er stor fokus på skader og genoptræning efter skader, og vi ved hvad det koster både økonomisk og ikke mindst sportslig at have folk til at sidde udenfor,” siger Jens Boesen Organisatoriske spg. skal rettes til direktør i KIF Håndbold Elite A/S Jens Boesen på tlf. 75 52 08 80 eller på mobil 20 89 37 00 Med venlig hilsen KIF HÅNDBOLD Elite A/S