KIF Vejen forlænget med dansk landsholdsspiller KIF Håndbold Elite A/S har forlænget kontrakt med den pt. eneste danske landsholdspiller i truppen. Bente Højmark Andersen er dermed at finde hos KIF Vejens slutspilsaspiranter indtil sommeren 2011. Bente Højmark Andersen kom til KIF i sommeren 2002 og har siden været en fast del af KIFs ligahold, der i indeværende sæson har overrasket de fleste ved at holde sig til blandt de absolut bedste. En stor del af dette skyldtes meget stabilt målvogter præstationer både fra Bente Højmark og hendes kollegaer. Bente har spillet omkring 150 kampe for KIF Vejen. Bente Højmark er med i landstræner Jan Pytlicks planer frem mod de meget vigtige kvalkampe mod Tyrkiet i juni måned. Bente har optrådt 9 gange på A-landsholdet, 30 gange på U-landsholdet og har 12 Y-landskampe. KIF VEJENs ledelse er meget glade for kontraktforlængelsen med Bente Højmark. ”Bente har hele tiden, i de 6 år hun har været i klubben, haft fremgang og er pt. en af de bedste danske målvogtere i ligaen. Det er vigtig for os at have danske profiler i truppen og aldeles vigtigt af have danske landsholdsspillere. Det har vi i Bente Højmark, som vi glæder os til følge udviklingen på de næste 3 år,” siger KIF Håndbolds direktør Jens Boesen. Organisatoriske spg. skal rettes til Jens Boesen på tlf. 75 53 53 41 eller 20 89 37 00 Sportslige spg. rettes til træner Lars Frederiksen på 26 18 60 24 Med venlig hilsen KIF Håndbold Elite A/S