First North meddelelse nr. 35/31. marts 2008 Kokkedal den 31. marts 2008 NanoCover Scandinavia A/S årsrapport 2007 Resultat for 2007, der er selskabets 2. regnskabsår, blev et underskud på kr. 30.196.990. Resultatet før skat blev på kr. -28.022.241, hvilket er et større underskud end den nedjustering af ledelsens forventning, der blev meddelt i First North meddelelse nr. 25 af 25. februar 2008. Her meddelte ledelsen, at man forventede et resultat før skat i størrelsesordenen kr. -19 mio. til -20. mio. Afvigelsen stammer primært fra følgende poster: Nedskrivninger i forbindelse med beslutningen om afskaffelse af Franchisekonceptet på ca. kr. 6 mio., hensættelse til tab på debitorer på ca. kr. 1,4 mio. og ændring af regnskabsprincip, så småaktiver ikke længere aktiveres ca. kr. 1,3 mio. Ledelsen anser resultatet for utilfredsstillende. Resultatet foreslås overført til næste år. De reviderede hovedtal fra Årsrapporten, ser ud som følger: -------------------------------------------------------------------------------- | | 2007 | 2005/2006 | -------------------------------------------------------------------------------- | Omsætning | 13.018.718 | 9.060.858 | -------------------------------------------------------------------------------- | Primær drift | -27.526.684 | -7.602.233 | -------------------------------------------------------------------------------- | Finansielle poster | -495.557 | -159.920 | -------------------------------------------------------------------------------- | Resultat før skat | -28.022.241 | -7.442.313 | -------------------------------------------------------------------------------- | Resultat efter skat | -30.196.990 | -5.267.564 | -------------------------------------------------------------------------------- | Aktiver | 14.000.639 | 23.729.654 | -------------------------------------------------------------------------------- | Gæld | 16.033.077 | 5.561.502 | -------------------------------------------------------------------------------- | Egenkapital | -2.032.438 | 18.168.152 | -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- | Antal aktier ultimo | 9.822.176 | 9.286.176 | -------------------------------------------------------------------------------- | Resultat pr. aktie | -3,07 | -0,57 | -------------------------------------------------------------------------------- Som det fremgår af ovenstående, havde selskabet pr. 31. december 2007 en negativ egenkapital. Bestyrelsen vil på den ordinære generalforsamling den 30. april 2008 komme med en redegørelse i henhold til aktieselskabslovens paragraf 69a. -------------------------------------------------------------------------------- | Specifikation af udviklingen i egenkapitalen: | | -------------------------------------------------------------------------------- | | 2007 | 2005/2006 | -------------------------------------------------------------------------------- | Egenkapital primo | 18.168.152 | 1.200.000 | -------------------------------------------------------------------------------- | Kapitaludvidelse | 9.996.400 | 26.092.640 | -------------------------------------------------------------------------------- | Emissionsomkostninger | 0 | -3.856.924 | -------------------------------------------------------------------------------- | Årets resultat efter skat | -30.196.990 | -5.267.564 | -------------------------------------------------------------------------------- | Egenkapital ultimo | -2.032.438 | 18.168.152 | -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- | Specifikation af pengestrømmen i hovedtal: | | -------------------------------------------------------------------------------- | | 2007 | 2005/2006 | -------------------------------------------------------------------------------- | Årets resultat efter skat | -30.196.990 | -5.267.564 | -------------------------------------------------------------------------------- | Ændring af driftskapitalen | 9.662.623 | -3.648.568 | -------------------------------------------------------------------------------- | Ikke kontante driftsposter | 5.685.432 | 1.084.377 | -------------------------------------------------------------------------------- | Pengestrømmen fra driften | -14.848.935 | -7.831.755 | -------------------------------------------------------------------------------- | Investeringer | -162.724 | -10.570.936 | -------------------------------------------------------------------------------- | Nytegning af kapital, netto | 9.996.402 | 23.435.716 | -------------------------------------------------------------------------------- | Ændring i likvider | -5.015.257 | 5.033.025 | -------------------------------------------------------------------------------- | Likvider primo | 5.033.025 | 0 | -------------------------------------------------------------------------------- | Likvider ultimo | 17.768 | 5.033.025 | -------------------------------------------------------------------------------- Revisionspåtegning Revisor har endnu ikke fremsendt endelig revisionspåtegning. Revisionspåtegningen vil blive offentliggjort, så snart den foreligger. Overblik 2007 Regnskabsåret 2007 har budt på følgende væsentlige forhold: Forhandlere NanoCover Scandinavia A/S har oplevet en massiv vækst i antallet af forhandlere. Det skyldes, at selskabet har indgået aftaler med en række store landsdækkende forhandlerkæder om at forhandle NanoCovers produktlinier til nanoteknologiske overfladebehandling. Forhandlerkæderne tæller nu Sadolin Farveland, DT Group (Stark), Ditas (XL-Byg), Dyrup og Colorama og Bygma. Aftalen med Bygma er dog først indgået efter regnskabsåret afslutning. Distributionsnetværk Der er gennem år 2007 indgået aftaler om forsat udbygning af distributionsnetværket i Skandinavien samt England og Tyskland. Der er ligeledes etableret datterselskaber i England og Tyskland. Kapitalforhøjelse Bestyrelsen i NanoCover Scandinavia A/S besluttede den 14. august 2007 at foretage en kapitalforhøjelse ved en rettet emission. Den samlede kapitalforhøjelse udgjorde 526.000 aktier til kurs 18,65 svarende til et provenu på kr. 9.996.400. Det var selskabets eksisterende aktionær N-Team ApS samt Capinordic A/S, der tegnede nye aktier i selskabet. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning og forventninger til fremtiden Den 13. februar 2008 udsendte bestyrelsen en meddelelse til First North baseret på en artikel fra Jyllandsposten. Artiklen indeholdte oplysninger om ejer- og stiftelsesforholdene bag NanoCover Scandinavia A/S. Oplysningerne betød, at bestyrelsesmedlemmerne Helle Bundgaard Hansen og Torben Nielsen med øjeblikkelig virkning forlod bestyrelsen. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling forlod tillige bestyrelsesformand Christian Johansen og Bo Zoffmann bestyrelsen. Generalforsamlingen valgte administrerende direktør Henrik Vester, Andreas Hasle og Brian Petersen som bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at selskabets likviditetssituation er kritisk, samt at der arbejdes intensivt på at skaffe den fornødne kapital til selskabet. Ledelsen arbejder fortsat på at fremskaffe likviditet, men pr. d.d. er der fortsat ikke fundet en løsning på selskabets kapitalforhold, og likviditetssituationen er derfor meget kritisk. Omverdenen udviser en stadig stigende interesse for NanoCover Scandinavia A/S' produkter. Det er ledelsens opfattelse, at NanoCover Scandinavia A/S fortsat opfattes som en seriøs og interessant leverandør på markedet, hvilket er bevist ved allerede indgået aftaler med store danske landsdækkende forhandlerkæder. Franchisemodellen, som har været anvendt som salgskanal siden 2005, har vist sig at være for tung og usmidig, ligesom den anvendte massekommunikation ikke har genereret den forventede efterspørgsel. Ledelsen arbejder derfor på at få skabt en længerevarende strategi for NanoCover Scandinavia A/S, hvor franchisemodellen afskaffes og erstattes af virksomhedsansatte sælgere. Dette indebærer bl.a., at selskabet kan komme i direkte kontakt med større industrikunder. Som en udløber af direkte drøftelser med franchisetagerne er der opgjort et forventet tab til afvikling af aftalerne. Dette tab er indregnet i årsrapporten. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme yderligere tab i forbindelse med afviklingen af aftalerne. De foreløbige budgetter for 2008 udviser en forventning om et resultat på ca. kr. -6,0 mio. Dels på grund af usikkerheden omkring selskabets likviditetssituation dels på grund af det pågående arbejde omkring den længerevarende strategi forventer ledelsen at komme med justeringer til forventningerne, når arbejdet omkring skabelsen af den nye strategi er afsluttet. NanoCover Scandinavia A/S besidder ikke selv aktier i Selskabet. Der er siden udgangen af 3. kvartal 2007 sket følgende ændringer i bestyrelsens og direktionens direkte og indirekte nominelle aktiebesiddelser i selskabet: -------------------------------------------------------------------------------- | | 30. september 2007 | 31. marts 2008 | -------------------------------------------------------------------------------- | NanoInvest ApS | 2.585.750 | 2.584.307 | -------------------------------------------------------------------------------- | Henrik Vester, adm. direktør og | 106.018 | 110.826 | | bestyrelsesmedlem | | | -------------------------------------------------------------------------------- | Andreas Hasle, | Ej en del af | 12.551 | | bestyrelsesmedlem | bestyrelsen | | -------------------------------------------------------------------------------- Certifed Adviser og dennes relevante medarbejdere har pr. d.d. uændret 6.600 stk. aktier. Følgende datoer er af selskabets ledelse besluttet for offentliggørelse af periodeoplysninger samt dato for generalforsamling: 30. april 2008 - Generalforsamling 26. maj 2008 - Periodeoplysning for 1. kvartal 2008 25. august 2008 - Halvårsmeddelelse 1. halvår 2008 24. november 2008 - Periodeoplysning for 3. kvartal 2008 Den fulde årsrapport for 2007 forventes offentliggjort den 14. april 2008. Fredensborg den 31. marts 2008 Brian Petersen Henrik Vester Bestyrelsesformand Adm. Direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bestyrelsesformand Brian Petersen, telefon 21 66 74 38 Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover Scandinavia A/S årsrapport 2007
| Source: NanoCover A/S