Til OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S 31. marts 2008 Meddelelse nr. 10, 2008 Årsregnskabsmeddelelse for 2007 Mondo har i 2007 taget væsentlige skridt til realiseringen af sin strategi via købet af tre virksomheder. Det har styrket Mondos position som en ledende hosting- og outsour-cingpartner på det danske marked. Integrationen af de tilkøbte aktiviteter har dog været meget udfordrende og har medført, at resultatet i 2007 er skuffende. Integrationen er nu på rette spor, og der forventes en væsentlig forbedring af indtjeningen i 2008. • Mondo-koncernens samlede omsætning blev på DKK 101 mio. i 2007, svarende til en vækst i omsætningen på 89% sammenlignet med året før. Dette er i overensstemmel-se med de senest udmeldte forventninger, jf. meddelelse nr. 3 af 1. februar 2008. • Mere end 50% af omsætningen i 2007 hidrører fra faste abonnementslignende indtæg-ter. Det er en andel, som forventes at være fortsat stigende. • Resultatet af primær drift før afskrivninger (EBITDA) blev minus DKK 20,3 mio., og resultatet af primær drift (EBIT) blev minus DKK 68,5 mio., heri er medregnet nedskrivning af goodwill på DKK 35 mio. • Mondo har i regnskabsåret købt Aqcel-gruppen i Danmark, Ukraine og Pakistan, samt Alpha IT og NetDanmark. • Mondo har som følge af ovennævnte opkøb styrket sit kapitalgrundlag via en forteg-ningsemission i december 2007. Kapitaltilførslen udgjorde DKK 28 mio., og ultimo 2007 udgjorde den samlede egenkapital DKK 55,5 mio. svarende til 33% af den samlede balancesum. • Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for 2007. • I 2008 forventes omsætningen at blive ca. DKK 127 mio. Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) forventes at blive på DKK 10-12 mio. og resultat af primær drift (EBIT) på ca. DKK 1 mio. Morten Steen Jørgensen Lars Nordenlund Friis Bestyrelsesformand Adm. direktør For yderligere oplysninger Administrerende direktør Lars Nordenlund Friis, Mondo A/S lnf@mondo.dk , Tlf.: 39 13 02 00
Årsregnskabsmeddelelse for 2007
| Source: Mondo