I henhold til vedtægternes § 6 indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Jensen & Møller Invest A/S. Generalforsamlingen afholdes onsdag den 23. april 2008 kl. 12.00 på selskabets kontor, Rosenvængets Hovedvej 6, 2100 København Ø. DAGSORDEN: 1. Ledelsesberetning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse 3. Beslutning om overskuddets fordeling Årets resultat foreslås disponeret som anført i årsrapporten, herunder at der udbetales udbytte med 30% svarende til kr. 300 pr. aktie. 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen I henhold til vedtægternes §12 afgår hele bestyrelsen hvert år: Direktør Kjeld Andersen Murermester Jørn G. Andersen Direktør Jørn Kirstein Der foreslås genvalg. 5. Fastsættelse af bestyrelsens honorar Der foreslås et honorar på kr. 225.000 til bestyrelsen som vederlag for 2008 6. Valg af revisor I henhold til vedtægternes §15 afgår Grant Thornton, Statsautoriseret revisionsaktieselskab Bestyrelsen foreslår genvalg. 7. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer Forslag om at bemyndige bestyrelsen til at erhverve egne aktier Bestyrelsen bemyndiges til at købe selskabets egne aktier, således at den samlede beholdning af disse dog ikke overstiger 10% af aktiekapitalen eller kr. 1.693.200. Bemyndigelsen er gældende til den 1. maj 2009. Anskaffelsesprisen skal være den til enhver tid gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%. Dagsordenen for generalforsamlingen samt årsrapport for 2007 med ledelsesberetning, påtegninger og årsregnskab, samt de fremsatte forslag er fremlagt til eftersyn for selskabets aktionærer på selskabets kontor. Materialet tilsendes endvidere selskabets noterede aktionærer samt alle øvrige aktionærer, der fremsætter begæring herom. Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres i perioden 2. april 2008 til 21. april 2008 (begge dage inklusive) på www.vp.dk/gf eller ved henvendelse til selskabet. For navnenoterede aktionærer udstedes adgangskort til den, der ifølge aktiebogen er noteret som aktionær. For aktionærer, der ikke er noteret i aktiebogen, udstedes adgangskort ved forevisning af dokumentation for aktiebesiddelsen i form af en aktuel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller det kontoførende institut (depotsted). Det er en betingelse for udøvelse af stemmeret på aktier erhvervet ved overdragelse, at aktionæren er blevet noteret i selskabets aktiebog eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse forud for indkaldelsen til generalforsamlingen jfr. vedtægternes § 8.
23. april 2008
| Source: Jensen & Møller Invest A/S