Forløb af TopoTarget A/S ordinære generalforsamling


TopoTarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
2100 København
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771

www.topotarget.com


Til OMX Den Nordiske Børs København
Meddelelse nr. 12-08/ København, 10. april 2008

Forløb af TopoTarget A/S ordinære generalforsamling

TopoTargets ordinære generalforsamling blev afholdt i dag torsdag den 10. april
2008 på Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. 

På generalforsamlingen fremlagde bestyrelsesformanden Håkan Åström og den
administrerende direktør Peter Buhl Jensen beretningen om selskabets virksomhed
gennem 2007. Selskabets finansdirektør Leif Hamø fremlagde den reviderede
årsrapport for 2007. Beretningen blev godkendt, og der blev meddelt decharge
til bestyrelse og direktion. 

Forslaget om at overføre selskabets resultat for 2007 til næste år blev
vedtaget. 

Følgende bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt for en periode på ét år: Håkan
Åström, Jesper Zeuthen, Jeffrey H. Buchalter, Anders Gersel Pedersen, Ingelise
Saunders, Torbjörn Bjerke og Peter Buhl Jensen. 

Deloitte blev genvalgt som selskabets revisor.

Følgende forslag blev vedtaget af generalforsamlingen:

•	Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier inden
for den i aktieselskabslovens §48 angivne 10% grænse. Aktierne kan erhverves
til en kurs svarende til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs +/-
5%. Bemyndigelsen skal være gældende frem til og med selskabets ordinære
generalforsamling i 2009. 

•	Forslaget om at tilføje et nyt pkt. 6(b) i vedtægterne, som bemyndiger
bestyrelsen til at udstede op til i alt 1.350.000 stk. aktietegningsoptioner
til medarbejdere, direktion, bestyrelsesmedlemmer, konsulenter eller rådgivere
i selskabet og dets datterselskaber uden fortegningsret for selskabets
aktionærer. 

•	Forslaget om at ændre vedtægternes §9, stk. 4 som følge af en ændring i
aktieselskabsloven, hvori det kræves, at indkaldelser til selskabets
generalforsamlinger offentliggøres igennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem. 

•	Forslaget om at tilføje et nyt pkt. 6(c) i vedtægterne efter godkendelsen af
de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og
direktion i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 69b. 
TopoTarget A/S

For yderligere information, venligst kontakt:

Ulla Hald Buhl 	Telefon	+45 39 17 83 92
Director IR & Communications	Mobil		+45 21 70 10 49


Baggrundsinformation

Om TopoTarget
TopoTarget (OMX: TOPO) er en biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark og
datterselskaber i USA, Schweiz, Tyskland og England dedikeret til at finde
''Answers for cancer'' og udvikle bedre behandlinger mod kræft. TopoTarget er
etableret og ledet af kliniske kræftspecialister og kombinerer bred erfaring
fra kræftbehandling i praksis med en dyb forståelse for de molekylære
mekanismer i kræft. Fokus ligger på prædiktive kræftmodeller og vigtige
cancer-enzymregulatorer (bl.a. HDACi, mTOR, FasLigand og topoisomerase
II-hæmmere), og der er skabt et stærkt udviklingsfundament. TopoTarget har
opbygget en bred portefølje af prækliniske småmolekyle-lægemiddelkandidater, og
ni lægemidler (både småmolekyle- og proteinbaserede) er i klinisk udvikling,
herunder helt nye antikræftmidler samt nye kræftindikationer for eksisterende
lægemidler. Savene®/Totect™ blev godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og er
TopoTargets første produkt på markedet. For yderligere oplysninger henvises til
www.topotarget.com 

TopoTarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at TopoTargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. TopoTarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: risikoen for at et eller
flere af TopoTargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; TopoTargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; TopoTargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
TopoTargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
TopoTargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommer¬cialise¬ringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har
ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

Attachments

meddelelse nr 12-08 forlb af topotargets ordinre generalforsamling.pdf
GlobeNewswire