Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) køber klinik i England


DLVS har gennem datterselskabet European Vaccination Group UK Ltd, købt The
Health Station i Hitchin nord for London. 

Klinikken, der blev etableret i 1999, tilbyder virksomheder og privatpersoner
vaccinationer samt helbredstjek, hvilke begge er fokusområder for DLVS.
Klinikken vil fremover sætte øget fokus på disse områder. Endvidere vil
klinikken fungere som hovedkontor for DLVS landsdækkende
influenzavaccinationsprogrammer i England. 

”Vi er glade for at vores første opkøb af klinik i England nu er faldet på
plads. Vi leder løbende efter yderligere opkøbsemner, der passer ind i vores
forretning. Vi gik ind på det engelske marked i 2007 og fik samme år flere end
100 virksomhedskunder. Med købet af The Health Station i Hitchin tager vi endnu
et skridt mod at sikre en god etablering på det engelske marked.” siger
bestyrelsesformand Karsten Østergaard. 

Købet giver ikke anledning til ændringer i årets forventede resultat. 

For yderligere information kontakt venligst: 
Bestyrelsesformand Karsten Østergaard på karsten@dlvs.dk eller på tlf. 26 73 73
00. 

Danske Lægers Vaccinations Services godkendte rådgiver er: 
Schrøder Partners 
St. Kongensgade 68, 1264 København K 
E-mail: gm@schroderpartners.dk 
Telefon: 33 30 15 85

Attachments

fondsmeddelelse nr 4 - 2008.pdf