Europeinvestment A/S CVR nr. 10435013 c/o Inwema ApS Kongevejen 53, 2840 Holte Telefon: 0046 8 20 92 70 Meddelelse 21-04-2008 Vedr.: Europe Vision Plc Europe Vision Plc offentliggjorde 17. april 2008 indkaldelse vedrørende den ordinære generalforsamling i selskabet. Indkaldelsen fra Europe Vision Plc indeholder væsentlig information om Europe Vision Plc, som kan resumeres således: 1) Europe Vision Plc har indgået aftale om at sælge dets andel af Filmfonden til Aladdin Investment Services Ltd. for € 2,6 millioner. 2) Europe Vision Plc og TMG er enige om at ændre den indgåede aftale, således at Europe Vision Plc i stedet for retten til at distribuere i Skandinavien får globale distributionsrettigheder til MFC-distributioner (ekskl. områder, hvor co-producenter har medvirket til finansieringen) for et bruttovederlag på 22,5 % af bruttoomsætningen modtaget fra lokale licenstagere. Herudover og som modydelse til disse udvidede rettigheder er parterne enige om, at antallet af film, der årligt skal leveres til selskabet, reduceres fra 6 til 4, og således at der ikke er noget totalt budgetminimum. 3) Europe Vision Plc har indgået aftale med Aladdin Investment Services Ltd. om, at tv, radio og udendørs reklamerettigheder købes af Aladdin for den samlede bogførte værdi af £ 7.533.000, som modregnes i selskabets gæld. 4) Med hensyn til reduktionen og konverteringen af gæld til egenkapital oplyser Europe Vision Plc, at: (i) Alpha har erhvervet € 5 millioner af den gæld, Europe Vision Plc har til Aladdin, betinget af de øvrige elementer af transaktionen (”den gamle gæld”); (ii) Alpha og Europe Vision Plc har aftalt, at den gamle gæld er rentefri i 2008 og derefter skal forrentes med 3 måneders Euro LIBOR med tillæg af 3 %, der skal betales enten pr. kvartal eller tillægges hovedstolen efter Europe Vision Plc's valg. Gælden forfalder til betaling efter påkrav efter den 31. december 2010, medmindre lovgivningen indebærer en tidligere forfaldsdag. (iii) Forudsat vedtagelse agter Aladdin at konvertere den resterende gæld (efter modregning af beløbet vedrørende ovennævnte filmfond og markedsføringsrettighederne og de € 5 millioner af gælden, der overdrages til Alpha) konvertere til almindelige aktier i Europe Vision Plc til 25 pence pr. aktie (25 pence pr. aktie svarer til gennemsnitsprisen over en periode på 21 dage, hvor aktierne var noterede på AIM forud for afnotering); (iv) Aladdin har tilsagt Europe Vision Plc den fornødne finansiering til at betale dets kreditorer og budgetterede driftsomkostninger op til et maksimum på € 1,1 million indtil 31. december 2008. Det beløb, der således ydes til selskabet, er et rentefrit lån, der automatisk konverteres til ordinære aktier i Europe Vision Plc; (v) Alpha har accepteret samtidig med sådan konvertering at købe aktierne fra Aladdin; (vi) De foranstående aftaler erstatter og ændrer de tidligere aftaler vedrørende långivning til Europe Vision Plc af Aladdin. Ordinære aktier udstedt til Alpha (via Aladdin) i forbindelse med konvertering af gæld skal i det hele have samme rettigheder som andre ordinære aktier. 5) Et nyt aktieincitamentsprogram er indgået. 6) Europe Vision Plc agter at sælge op til 11 % af TMG, (dvs. hele ejerandelen) mod kontant vederlag. Disse kontanter vil først blive brugt til arbejdskapital for Europe Vision Plc og dernæst distribueret til aktionærerne. Der er indgået principaftale vedrørende salg af Europe Vision Plc's aktier i TMG inden udgangen af 2008. Det forventes, at salget vil ske med respekt af finansieringen fra Millenium, og det vil følgelig tage tid at gennemføre. Der er ingen garantier for, at Europe Vision Plc kan sælge dets aktier i TMG. Bestyrelsen for Europe Vision Plc vil arbejde tæt sammen med professionelle rådgivere med henblik på at få størst muligt kontantbeløb gennem salget af disse aktiver. Den detaljerede indkaldelse fra Europe Vision Plc er tilgængelig på www.europevisionplc.com. Betydningen for Europeinvestment A/S Bestyrelsen i Europeinvestment A/S har endnu ikke besluttet, hvilken betydning offentliggørelsen fra Europe Vision Plc skal have for resultatet for Europeinvestment A/S for 2008 eller dets værdi af Selskabets aktier i Europe Vision Plc. Bestyrelsen vil snarest muligt drøfte dette ved et bestyrelsesmøde. Hvis bestyrelsesbeslutningen indebærer en ændring af Selskabets værdiansættelse af aktierne i Europe Vision Plc, vil Selskabet sende separat meddelelse desangående. Eventuelle spørgsmål kan stiles til Kenneth Dundas på tlf. +46 8 20 92 70. Europeinvestment A/S