Resultat af ekstraordinær generalforsamling - Spar Nord FormueInvest A/S


OMX, Den Nordiske Børs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007  København K


Fondsbørsmeddelelse nr. 11/2008

Aalborg, den 22. april 2008

Resultat af ekstraordinær generalforsamling - Spar Nord FormueInvest A/S  
Der blev den 22. april 2008 afholdt ekstraordinær generalforsamling i Spar Nord
FormueInvest A/S med nedenstående dagsorden. På selskabets ordinære
generalforsamling den 31. marts 2008 fremsatte bestyrelsen forslag om
nedsættelse af aktiekapitalen med nominelt kr. 50.000.000. 
Forslaget blev vedtaget på den ordinære generalforsamling, men på den ordinære
generalforsamling var den i vedtægternes punkt 8.6 forskrevne repræsentation
for vedtagelse af vedtægtsændringer på to tredjedele af samtlige mulige stemmer
ikke repræsenteret, hvorfor ekstraordinær generalforsamling i henhold til
vedtægternes punkt 8.7 skal afholdes, hvor forslag til vedtægtsændringerne kan
vedtages, såfremt to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på den
ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital
stemmer herfor. På den ekstraordinære generalforsamling er der således ikke
krav om, at en vis repræsentation af aktionærerne skal være til stede. 

Resultatet af den ekstraordinære generalforsamlings behandling af
dagsordenspunktet er påført under det enkelte dagsordenspunkt. 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Forslag fra bestyrelsen om nedsættelse af Selskabets aktiekapital med
yderligere nominelt kr. 50.000.000, udover den allerede vedtagne nedsættelse på
nominelt kr. 50.000.000, fra nominelt kr. 450.000.000 til nominelt kr.
400.000.000 til kurs pari. Kapitalnedsættelsen skal tjene det i
Aktieselskabslovens § 44a, stk. 1, nr. 2 nævnte formål. Kapitalnedsættelsen
gennemføres ved hel eller delvis annullering af Selskabets egne aktier.
Generalforsamlingen bemyndiger, til brug for kapitalnedsættelsen, Selskabets
bestyrelse til at lade Selskabet erhverve yderligere egne aktier op til en
pålydende værdi af 10 pct. af Selskabets aktiekapital, udover den nuværende
bemyndigelse på 10 pct. af Selskabets aktiekapital til brug for den allerede
vedtagne nedsættelse. Bemyndigelsen kan tidligst udnyttes tre måneder efter at
offentliggørelse af kapitalnedsættelsesbeslutningen i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem har fundet sted. Generalforsamlingen
befuldmægtiger Selskabets bestyrelse til at gennemføre kapitalnedsættelsen
løbende. 

Bestyrelsens forslag blev enstemmigt vedtaget.

3. Eventuelt.

For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på telefon 96
34 42 00. 


Med venlig hilsen
Spar Nord FormueInvest A/S

Sven Caspersen		Henrik Bærtelsen
Bestyrelsesformand		Direktør

Attachments

fb 112008 resultat egf snfi.pdf