Europeinvestment A/S CVR nr. 10435013 c/o Inwema ApS Kongevejen 53, 2840 Holte Telefon: 0046 8 20 92 70 Meddelelse 23-04-2008 Vedr.: Indkaldelse til ordinær generalforsamling den 5. maj 2008 Bestyrelsen i Europeinvestment A/S indkalder herved til ordinær generalforsamling i Europeinvestment A/S. Som nævnt i meddelelse af 21. april 2008 blev generalforsamlingen udskudt, da indkaldelsen til generalforsamlingen ikke blev indrykket i en københavnsk avis grundet en fejl hos Dagbladet Børsen. Generalforsamlingen finder sted mandag den 5. maj 2008, kl. 11:00, hos Philip & Partnere Advokatfirma, Vognmagergade 7, 1120 København K. Generalforsamlingen skal behandle de emner, der er angivet i § 13 (2), punkt 1-9 i vedtægterne. Aladdin Investment Services Ltd. har oplyst bestyrelsen om, at forslagene vedrørende kapitalnedsættelsen og retten til udbytte for nyudstedte aktier er trukket tilbage. I stedet har Aladdin Investment Services Ltd. fremsat tre nye forslag. Se venligst forslag 7-9. Forslag stillet af bestyrelsen: 1. Ændring af Selskabets hjemsted 2. Overførsel af beløb henlagt i særlig fond 3. Ændring af indkaldelsesmåde til generalforsamling 4. Ændring af bestemmelser om omsættelighed Forslag stillet af aktionærer: 5. Beslutning om at sælge retten til filmfonden til Aladdin (Aladdin Investment Services Ltd.) 6. Beslutning om at ændre aftalerne om aflønning af bestyrelse og direktion i Europe Vision Plc-aktier. (Kenneth Dundas) 7. Beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at tilbagebetale gælden til Aladdin Investment Services Ltd. kontant eller i Europe Vision Plc-aktier efter anmodning fra Aladdin Investment Services Ltd. (Aladdin Investment Services Ltd.) 8. Beslutning om at nedsætte Selskabets aktiekapital kombineret med en udlodning af aktier i Europe Vision Plc til aktionærerne (Aladdin Investment Services Ltd.) 9. Beslutning om at likvidere Selskabet (Aladdin Investment Services Ltd.) 10. Beslutning om at dele Selskabet op i to selskaber (Lola Invest ApS) 11. Uvildig undersøgelse af konvertering af gælden til Aladdin Investment Services Ltd.'s. (Clan Holding ApS) 12. Uvildig undersøgelse af aftalerne vedrørende filmfonden (Clan Holding ApS) 13. Uvildig undersøgelse af vederlaget som er betalt til Europe Vision Plc vedrørende de investeringer, der skal foretages. (Clan Holding ApS) 14. Uvildig undersøgelse af begivenhederne i forbindelse med salget af alle aktiver og aktiviteter til Tritel Investments i februar 2006. (Lola Invest ApS) 15. Afvisning af ethvert krav som Aladdin måtte have mod Europeinvestment A/S med mindre sådanne krav er baseret på forudgående skriftlige aftaler indgået på fair vilkår. (Rolf Andersen) 16. Undersøgelse af Claus Andersens, Rolf Andersens og andres mulige ansvar. (Aladdin Investment Services Ltd.) 17. Undersøgelse af Lars Christensen mulige ansvar. (Aladdin Investment Services Ltd.) De komplette forslag vil blive offentliggjort ved særskilt meddelelse og vil være tilgængelige på www.europeinvestment.dk mindst 8 dage før generalforsamlingen. Europeinvestment A/S har ved indkaldelsen til generalforsamlingen en aktiekapital på nominelt DKK 38.401.750, svarende til 38.401.750 aktier hver på nominelt DKK 1. Hver aktie på nominelt DKK 1 giver 1 stemme. Nordea Bank Danmark A/S er det pengeinstitut, der er udpeget af Selskabet, og hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder. Enhver aktionær er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, hvis aktionæren senest 5 dage forud for generalforsamlingen (d.v.s. senest den 30. april 2008, kl. 16.00) har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for sit ejerskab af aktier i Selskabet pr. 23. april 2008. Adgangskort kan rekvireres fra Selskabets advokat, Philip & Partnere, att. Linda Iversen - telefon: 3313 1112 mellem kl. 12 og 16 - eller e-mail: liv@philip.dk. Aktionærer, som allerede har modtaget adgangskort og fuldmagter til generalforsamlingen den 21. april 2008 vil automatisk modtage nye adgangskort, hvis deres aktiebesiddelse er den samme som den 9. april 2008. Aktionæren kan kun afgive stemme på generalforsamlingen, hvis aktionæren er registreret i aktionærfortegnelsen senest på datoen for indkaldelse til generalforsamlingen (d.v.s. 23. april 2008), eller aktionæren kan dokumentere sin aktiebeholdning pr. 23. april 2008. Spørgsmål kan stilles til Selskabets administrerende direktør Kenneth Dundas på telefon +46 8 20 92 70. Europeinvestment A/S