FONDSBØRSMEDDELELSE 6. maj 2008 Meddelelse nr. 14 Euroinvestor styrker ledelsen med ansættelse af vicedirektør. Carsten Nørgaard Bach tiltræder den 1. juli 2008 som vicedirektør i Euroinvestor.com A/S og bliver en del af direktionen med primært ansvar for økonomi og administration. Carsten Nørgaard Bach er 45 år og kommer fra en stilling som økonomidirektør i online-virksomheden Jubii A/S, der er en del af den internationale online-koncern Lycos med aktiviteter i det meste af Europa. Carsten Nørgaard Bach har i mere end 15 år arbejdet som økonomichef og økonomidirektør, hvorved han har opnået bred ledelseserfaring og relevant indsigt i forretningsudvikling. Hans solide arbejdserfaring og gode forståelse af online-verdenen styrker Euroinvestor.com A/S væsentligt. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse bedes rettet til administrerende direktør Søren Alminde. Euroinvestor.com A/S Søren Alminde Administrerende direktør