I henhold til vedtægternes § 13 indkalder Investeringsforeningen ValueInvest Danmark hermed til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes tirsdag den 3. juni 2008 kl. 10.00. Generalforsamlingen finder sted på administrator BI Management A/S's kontoradresse Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø. Dagsorden for generalforsamlingen er som følger: a) Forslag fremsat af bestyrelsen. b) Eventuelt. Ad pkt. a) Bestyrelsen genfremsætter forslag om ændring af vedtægternes § 5, stk. 1 og 2, med henblik på tilpasning til kapitaldækningskrav og øvrig lovgivning og vedtægternes § 15, stk. 6 for at øge beskyttelsen af medlemmer med mindre beholdninger af investeringsforeningsbeviser i foreningen. De fuldstændige forslag kan rekvireres hos foreningens administrationsselskab. Forslagene blev enstemmigt vedtaget på den ordinære generalforsamling den 22. april 2008, men da der ikke på generalforsamlingen var repræsenteret 2/3 af foreningens formue, genfremsættes forslagene til endelig vedtagelse på den hermed indkaldte ekstraordinære generalforsamling, jf. vedtægternes § 16. Adgang til den ekstraordinære generalforsamling har alle medlemmer af foreningen, som senest 5 dage før generalforsamlingen har afhentet adgangskort på administrationsselskabets kontor mod forevisning af dokumentation for sit medlemskab. Stemmeret på generalforsamlingen kan kun udøves på grundlag af investeringsbeviser, som mindst 4 uger forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger. Bestyrelsen for Investeringsforeningen ValueInvest Danmark c/o BI Management A/S Sundkrogsgade 7 2100 København Ø