Delårsrapport for FLSmidth & Co. A/S 1. januar til 31. marts 2008


Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 24-2008, 22. maj 2008

Bestyrelsen og koncerndirektionen for FLSmidth & Co. A/S har i dag
behandlet og vedtaget delårsrapport for januar-marts 2008.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 samt de
yderligere danske oplysningskrav til børsnoterede selskaber
delårsrapporter.
Der er ikke foretaget review og revision af delårsrapporten.

Få adgang til delårsrapporten via FLSmidths web-site:

www.flsmidth.com/reports

Delårsrapportens hovedkonklusioner er:

Resultatudvikling i 1. kvartal 2008
- Ordrebeholdningen er steget med 13% til DKK 28.601 mio. siden
årsskiftet (ultimo 2007: DKK 25.312 mio.)

- Ordreindgangen steg med 119% til DKK 9.054 mio. i 1. kvartal 2008
fra DKK 4.131 mio. i samme periode sidste år. For første gang er
ordreindgangen større i Mineraler end i Cement

- Omsætningen steg med 41% til DKK 5.322 mio. i 1. kvartal 2008 fra
DKK 3.764 mio. i samme periode sidste år

- Driftsresultatet (EBITDA) steg med 69% til DKK 598 mio. i 1.
kvartal 2008 fra DKK 354 mio. i samme periode sidste år, svarende til
en EBITDA-margin på 11,2% (1. kvartal 2007: 9,4%)

- Driftsresultatet (EBIT) steg med 43% til DKK 436 mio. i 1. kvartal
2008 fra DKK 305 mio. i samme periode sidste år, svarende til en
EBIT-margin på 8,2% (1. kvartal 2007: 8,1%)

- Driftsresultatet (EBIT) justeret for effekt af købsprisallokeringer
vedrørende GL&V Process m.v. udgjorde DKK 539 mio. i 1. kvartal 2008
svarende til en EBIT-margin på 10,1% (effekt af købsprisallokeringer
udgjorde i 1. kvartal 2008 DKK -103 mio.)

- Resultat før skat (EBT) steg med 47% til DKK 469 mio. i 1. kvartal
2008 fra DKK 319 mio. i samme periode sidste år

- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde DKK 717 mio. i 1. kvartal
2008 mod DKK 242 mio. i samme periode sidste år

Forventninger til 2008
Forventningerne til cementmarkedet i 2008 opjusteres til 125-150 mio.
årstons fra tidligere 100-125 mio. årstons nykontraheret
cementovnskapacitet globalt (ekskl. Kina).

FLSmidth & Co. fastholder forventningerne til årets omsætning og
resultat:

- Koncernomsætning ca. DKK 26 mia.

- Driftsresultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger
(EBITDA) DKK 2,9-3,0 mia.

- Driftsresultat (EBIT) DKK 2,4-2,5 mia. inkl. effekt af
købsprisallokering vedr. GL&V Process på DKK -280 mio.

- Resultat før skat (EBT) DKK 2,3-2,4 mia.


Spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til Adm. koncerndirektør
Jørgen Huno Rasmussen på telefon +45 36 18 18 00 efter kl. 14.00.

Der afholdes telefonkonference vedrørende regnskabsmeddelelsen i dag
kl. 15.00. Se nærmere detaljer herom på www.flsmidth.com


FLSmidth & Co. A/S
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

1. kvt. Delarsrapport 2008