Udstedelse af tegningsret


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K



Hellerup, den 29. maj 2008







Schaumann Properties A/S' fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2008

Udstedelse af tegningsret


Resumé:

•	Schaumann Properties A/S har indgået en betinget aftale om erhvervelse af to
grundstykker i Slagelse på sammenlagt ca. 17.000 kvm. mod delvist vederlag i
aktier. 

•	Til opfyldelse af denne handel har bestyrelsen i Schaumann Properties A/S
udnyttet sin vedtægtsmæssige bemyndigelse til at udstede en ret til tegning af
1.396.226 nye aktier i Schaumann Properties A/S til sælger af byggegrundene.
Tegningsretten kan udnyttes til tegning af aktier til kursen DKK 13,25 pr
aktie. 


Bestyrelsen i Schaumann Properties A/S har i dag indgået betinget aftale om køb
af to grundstykker på sammenlagt ca. 17.000 kvm. beliggende centralt i
Slagelse. Grundstykkerne er egnede til boligbyggeri. 

Sælger af grundstykkerne er selskabet Kvægtorvsvej ApS, c/o: Kirk Ejendomme
A/S, Sydvestvej 102 i Glostrup. 

Købet er betinget af bl.a. udstykning af de overdragne grundstykker.

Købesummen udgøres af en kontant betaling på 15,5 mio. kr. samt 1.396.226
aktier i Schaumann Properties A/S, som sælgeren skal nytegne ved apportindskud
af grundstykkerne. 

Til opfyldelse af denne handel har bestyrelsen i Schaumann Properties A/S i dag
besluttet at udstede en betinget tegningsret til Kvægtorvsvej ApS, hvorefter
Kvægtorvsvej ApS i perioden fra d.d. frem til 31. juli 2009 kan tegne 1.396.226
aktier i Schaumann Properties A/S til DKK 13,25 pr aktie. 

Aktierne indbetales ved indskud af grundstykkerne i Slagelse, d.v.s. ved
gennemførelse af ovennævnte handel. 

Tegningsretten gælder til aktier, som skal have samme rettigheder som de øvrige
aktier i selskabet. 

Udstedelsen af tegningsretten sker ved udnyttelse af den bemyndigelse i
vedtægternes § 8E, som blev vedtaget af generalforsamlingen den 30. april 2008. 

Såfremt den udstedte tegningsret udnyttes fuldt vil den nuværende aktiekapital
og antallet af aktier i selskabet forøges med 1,2 %. Egenkapitalen vil
tilsvarende stige med ca. 18,5 mio. kr. 

Transaktionen og tegningsrestsudstedelsen ændrer ikke på de tidligere udmeldte
forventninger til overskuddet for 2008. 

Den i periodemeddelelsen af 15. maj 2008 udtalte forventning for året er derfor
fortsat gældende. 


Spørgsmål om denne meddelelse bedes rettet til bestyrelsesmedlem Jens Schaumann
eller bestyrelsens formand Hans Chr. Steglich-Petersen, som begge kan kontaktes
på tlf. nr. 70 21 01 13. 

Med venlig hilsen


Bestyrelsen

Attachments

fbm nr 12 af 29.05. 2008.pdf