Stora Enso Consumer Board
FIN-55800 Imatra, Finland
FIN-55800 Imatra, Finland
Tel. +358 2046 121
Fax +358 2046 24716
PRESSMEDDELELSE
2008-06-17
Mere end 70% tilvækst for Dent
Det Norske konfekturefirma Brynild Gruppen har fundet den helt rigtige opskrift på success til deres Dent pastiller. Siden relanceringen i februar 2008 er salget af Dent steget med mere end 70% ! En ny emballage fremstillet af Stora Enso's Performa White karton er del af det nye koncept.
Dent tilhører den kategori af pastiller, som typisk købes regelmæssigt af voksne. Den har været et velkendt varemærke på det Norske marked siden 1970'erne, men for en del år siden tabte den betydelige markedsandele. Dengang besluttede Brynild Gruppen at forbedre produktkonceptet.
"I begyndelsen af 2007 startede vi et projekt for at forbedre ideen, smagen, emballagen og konceptet af Dent.
Foruden smagen, som er den vigtigste del af et produkt som Dent, fik pastillen også en ny form og opskrift. Nu fås Dent i fire smagsvarianter uden sukker. Siden relanceringen er den blevet ekstrem populær hos de voksne forbrugere, kvinder og mænd i alderen 20 til 35 år," siger Flemming Andreassen, Produktchef hos Dent. De unge voksne er i en process, hvor de udvikler deres typiske vaner, så hvis de vælger Dent nu, vil de sikkert forblive loyale forbrugere.
Bedre overflade til ekstraordinær grafik
Der var adskellige mål for innovation i emballageprojektet, der var en del af relanceringen af Dent. Et af målene var at forenkle emballageprocessen ved at fjerne plastikemballagen, som blev anvendt til de gamle æsker. Forbrugerne fandt det irriterende at åbne plastikemballagen og skille sig af med affaldet. En ny emballage var nødvendig til relanceringen for at forny varemærket og for at skille sig ud fra konkurrerende produkter.
"Efter at have testet forskellige materialer, valgte vi Performa White med polyethylenebelægning på indersiden af æsken. Den har en god overflade til vores ekstraordinære nye grafik, som har flere specielle effekter, så som prægning, UV- og iriodinlakering, "siger Stig Gustavsen, Indkøbsansvarlig for emballage hos Brynild Gruppen.
Ny handy og effektivt design
Den nye Dent æske er moderne og iøjnefaldende. Samtidigt har man forbedret emballageprocessens effektivitet betydeligt ved at skabe et nyt æskedesign og tilpasset pakkelinien hertil. Brynild Gruppens partner i projektet var Schur Pack A/S fra Danmark.
"Den gamle æske havde en ydre plastikemballage med det ene formål at holde emballagen lukket indtil købet. Vi var istand til at fjerne denne ydre emballering ved at udvikle et nyt æskedesign, som kan holde æsken lukket ved hjælp af en lille smule lim. Ekspertisen hos Schur Pack's ingeniører spillede en vigtig rolle i ombygningen af pakkelinien," siger Gustavsen. Den nye lukning er formet som pastillen, og den er handy at åbne for forbrugeren og man mærker kvaliteten af materialet. Konklusionen er, at vi har fået en meget mere luksuriøs emballage uden at øge emballageomkostningerne."
På listen over de mest regelmæssig købte pastiller i Norge har Dent sikret sig en top 3 placering og man sigter højere. Den samme pastil sælges i Sverige af Brynild Gruppens søsterselskab under varemærket Tenor. Markedet vokser med 3 - 4 % om året og det nye produkt udgør så meget som 20 % af salget. " Der er konstant op- og nedgradering af produkter i konfekturebranchen. Nogle går efter en lav emballagekvalitet, men vi synes at det er beviseligt selvmord, "siger Gustavsen. Længe leve Dent med dens smarte nye æske.
Direkte link til billede: http://bmt.storaenso.com/storaensolink.jsp?imageid=080608CB005
Mere information:
Stora Enso Consumer Board, Flemming Wulff, Direktör, Skandinavien, tfn +45 33 36 01 55
Stora Enso Consumer Board, Sanna Heiskanen, Marketing Communications Specialist,
tfn +358 20 46 23 440, e-post sanna.heiskanen@storaenso.com