First North meddelelse nr. 52/2. juli 2008 Brøndby den 2. juli 2008 NanoCover A/S - Status Selskabets ledelse har konstateret, at det ikke har været muligt at opretholde en væsentlig omsætning, når kunderne gennem First North meddelelser har kunnet erfare, at der er stor usikkerhed om selskabets likviditetssituation. Selskabets indtægter har derfor været meget begrænsede, hvorfor de likviditetstilsagns, som selskabet har opnået, ikke har kunnet dække selskabets drift i så lang en periode som tidligere antaget. Selskabet har derfor ikke haft likviditet til at udbetale lønninger for juni måned. Størsteparten af Selskabets medarbejdere har givet frist for betalingen til mandag den 7. juli. Ledelsen arbejder intenst på at fremskaffe likviditet til betaling af lønninger samt på fremskaffelse af kapital til Selskabets fortsatte drift. Ledelsen vil løbende - via First North - orientere om forløbet af arbejdet. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. Direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Brian Petersen, telefon 21 66 74 38. Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, ved administrerende direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover A/S - Status
| Source: NanoCover A/S